søndag, februar 01, 2015

Venus på vej

Først - tak for tips til at holde styr på div blogs. Jeg vil eksperimentere.

I foråret købt jeg garn til Else Schjellups Venus, der har været i strikkehi længe. Den er som alle Design.Club.dk opskrifter er rimelig simple og fyldt med fine detaljer. Det færdige resultater er anvendeligt og fint. Problemet er bare, at de er rimelig trivielle at strikke. Modsat de damer Isager passer maskeantal og opskriften er tydelig. Vores The West Wing marathon har pludselig givet mig 2-4 timers strikketid om ugen til automatstrikketøjet. Resultaterne af det kan allerede ses. Tilbage er kun en 25 cm lang krave. Jeg har prøvet den på og umiddelbart så tegner den til at blive et hit i garderoben. Garnet er mit absolutte yndlings - silke-merino i en fin petroleumsblå.


Februar indbyder traditionen tro til andre kreasysler. Ældstearvingen skal til fastelavnsfest og har allerede før jul meddelt, hvad hun skal være. Overraskende er det hverken fe, prinsesse eller Elsa fra Frozen... men noget helt andet og meget uventet. Det tog et pænt stykke tid at finde ud af, hvordan ønsket skulle opfyldes. Men nu er 1,5 m imiteret lysebrunt ruskind og 1,5 m pladevat forvandlet til et kostume.Billeder kommer efter fastelavnsfesten på skolen, den unge dame er rimelige hemmelighedsfuld.

2 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Hvor bliver den flot i den farve - kraven er jo "dét, der gør den", så det skal blive spændende at se den helt færdig :-)
Og så er jeg da meget spændt på det fastelavnskostume, der lyder både bjørne- og egernagtigt ;-)

Jette sagde ...

Glæder mig til at se blusen med fyld, lidt svært at se på billedet hvordan faconen er.
Gætter på at efter prinsessetiden så er det dyretid, måske en af de vilde af slagsen.