lørdag, august 16, 2014

Sommerferiesysler

Sommeren er bogstavelig talt fløjet af sted, 3 kontinenter og tre lande ialt 4 uger tilbragt væk hjemmefra.Foruden arbejdsrejser til Kina og Frankring blev det til en sommerferie i USA. Efter en lille uges konference i Colorado gik turen mod syd til New Mexico, hvor vi nåede at besøge familie og være 250 m under jorden for at se nogle fantastiske drypstenshuler i Carlsbad Caverns efterfulgt af 6 intense dage i anledningen af svigerindens bryllup, der blev holdt for de nærmeste 220 dele af familien og vennekredsen.

 Hverdagen er igang og nu med et skolebarn. Nu sidder jeg for første gang en lørdag eftermiddag, hvor temperaturen indbyder til tanker om strik. Jeg starter med en tiltrængt opdatering af bloggen.  Kreative sysler har der ikke været megen tid til. Juletræstæppet får mest opmærksomhed, men det kan man selvsagt ikke have med på et fly eller en bil.
 Mit automatstrikketøj er Else Schjellerups Venus i en smuk blå farve udvalgt efter nøje konsultation med en af de førende eksperter indenfor farve blå  assisteret af den tredje medlem af strikkeekspeditionen. Jeg er færdig med ærmerne og igang med bullen, der strikkes nedenfra.


Patchwork er der også syet. En vinterløber indkøbt hos svigermors lokale quiltbiks. Olde City Quilts i november.

Amerikanske butikker har meget med "Køb for X0 USD og få en gave". Da der ved samme lejlighed blev indkøbt til både nederdele og en quilt kom stof og opskrift til nedenstående "10 min tablerunner" med.