torsdag, maj 15, 2014

Broderi i maj

Maj måned står i broderiets tegn, jeg har været workshop hos Karen Marie i lørdags i godt selskab
Undertegnede blev smidt på meget dybt vand - broderi uden koordinatsystem, forudbestemt mønster og farvekoder. Meget sjovt og lærerigt. Jeg muntrede mig med flad-, stikke- og kontursting. Udbyttet af knap 6 timers broderi er nedenfor:


Hjemme er en milepæl nået på juletræstæppet, halvdelen er broderet. Det er kendt og sikkert farvand. Beklager billedkvaliteten, det er svært at finde 1,5x1,5 m gulvplads uden legetøj eller møbler. 

Nu er det tid til at nyde en forlænget weekend.

fredag, maj 02, 2014

Norsk Genser

Vi indleder weekenden med præsentationen af en omgang turbostrik. 16 dage - det er ikke sket efter DM blev født. Normalt er oversøiske forretningsrejser det eneste tidspunkt, hvor jeg har mulighed for at strikke, drikke G&T og se en film uden afbrydelser. Mere af den slags lure rundt om hjørnet, når turen går til Kina.
                                      

Mønster: Norsk Genser fra Pickles.no, der "lastes ned" via kvittering. Bredde str 6 år, længder str 8 år og maskeantal som str 10 år for at kompensere for anden strikkefasthed. Selve mønstret er meget enkelt og velskrevet. Hvis man overholder strikkefastheden er det velegnet til en nybegynder.
Garn: uld/bomuld fra Garnudsalg.dk strikket dobbelt. Der er brugt ca 230 g appelsin og 30 g lavendel
Pinde: Str 4 mm
Hot or Not: Den er et HIT, som billedet af en flittige førskoleelev viser.