søndag, juni 22, 2014

Solhverv

Det mest passende på årets længste dag er at give en opdatering på juletræstæppet.

 Læseren med de skarpe øjne vil bemærke, at jeg er igang med at rette fejl midt på til højre. Jeg var 3/4 færdig og kunne konstatere, at kanterne ikke ville matche ØV, ØV og atter ØV. Nu er jeg igang med selektiv baglæns broderi af udvalgte bogstaver og senere ryger det hjørnemotivet nederst til højre. Heldigvis har jeg nået at rekvirere ekstra materialer inden Broderi Moderne går på sommerferie. Vi X fingre for, at det bliver færdig inden jul.

Dernæst har symaskinen været igang. Saige har fået ny kjole, der matcher ældstearvingens brudepigekjole. Mønstret er fra Simplicity og beregnet til 18" dukker. Supernemt og inklusiv sømrum, hvilket jeg godt kan lide. Der er klart basis for at sy mere til hendes garderobe.

Dernæst er der sket noget højest udsædvanligt, jeg har syet til mig selv. En simpel, hurtig nederdel stof og mønster købt i Århus mandag og færdig lørdag aften.

En ny arbejdsuge starter i morgen med eksamen og senere på ugen er der afgang med Air France til det central Frankring. Endnu en af sommerens rejser banker på døren. Der er klippet og syet på under 2 timer. Der skal helt klart strikkes på den tur, så der kan vises billeder af næste strikkeprojekt.

5 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Du bliver færdig til jul - du har jo et helt halvt år ;-) Sikken et arbejde - godt det kan holde i mange år :-)
Utrolig fin dukkekjole - er sikker på, at dine piger vil elske at hun matcher :-) Og så er det da en rigtig lækker nederdel, du har lavet til dig selv :-)Håber, du får tid til at røre pindene :-)

Angelikas quilts and knits sagde ...

Øv, men heldigvis er det ikke jul lige om lidt. Flot nederdel og dukkekjole - det må da gi´ blod på tanden :-)

mange hilsner
Angelika

Lena sagde ...

Det bliver helt sikkert færdigt inden jul - hvor er det smukt allerede. Og fine kjole til mor og dukke. Du har virkelig gang i håndarbejdet!

Jette sagde ...

Det er godt nok flot det tæppe, ærgerligt med kanten, håber du når at blive færdig. Fine sy ting, og rigtig god tur med strikkepindene.

Mette G. sagde ...

Surt at måtte pille op :-( Men flot bliver tæppet altså og der er stadig lidt tid at løbe på, så spids nålen...... ;-)