mandag, juni 09, 2014

From China with....

Fruen har været på besøg hos Riget i Midten, nærmere bestemt en af de gamle hovedstæder, Nanjing. Fascinerende land, hvor jeg ikke fatter en bjælde af sproget, og har været smidt ud i en hel anden kultur. Det er et af de aspekter af mit job, som jeg holder mest af. Der var ikke ret mange andre, europæiske kvinder, der rejser alene på min vej. Min kinesiske vært sørgede for passende eskorte og oversatte f.eks. gladeligt menukort, viste vej og agerede tourguide.  Jeg er håbløst bagud med hensyn til blogs og delvist koblet fra virkeligheden, for alle IP-adresser relateret til Google er blokerede i Kina.

Det var mest arbejde, men det blev også til sightseeing en enkelt dag, hvor turen gik til Xiaoling og rundtur in Nanjings gamle bydel. Den sidste eftermiddag var jeg på et kort besøg på et brokadevæveri. Nuuuuuuiiiiiii det var smukt, men til 2000+ kr/m så holdt jeg mig i skindet. Billedet viser væven, der betjenes af to vævere. De kan væve ca 10 cm om dagen og det forklare prisen. Man skal ikke begynde at regne på timelønnen til væverskerne. Man kan også konstatere, at nogen tjener penge på souvenirs. Silketørklæde på væveriets butik 100 rmb, samme tørklæde i lufthavnens souvenirbiks 800 rmb!


Der var ikke ret megen tid til shopping, der blev en eftermiddag med et lynbesøg hos en stofbiks efter silke. Planen om at shoppe i Beijing lufthavn blev til " 1 1/2 times forsinkelse pga dårligt vej", "1 times venten på kuffert", "hurtigst muligt fra terminal 2 til 3" og til sidste "Fra check-in skranken til fly på 30 min".

Batteriet på arbejdsbærbaren har 8 timers levetid, så en stor del af flyrejsen er brugt på at skrive artikler uforstyrret af telefonopkald, emails og "må jeg lige spørge om". 10 km højde er snart det eneste sted, hvor man ikke kan nås af moderne elektronik, min mors sommerhus på Helgenæs er et andet refugium. Undervejs blev der strikket, mandens fødselsdagsgave er færdig hele 4 uger før tid.


Strømper: 60 masker, pind 2,25 mm darn pretty strømpepinde, standardmønster.
Garn: 77 g Trekking XXL fra lageret

3 kommentarer:

Eva sagde ...

Det lyder spændende med en tur til Kina.
Tænk, at de lykkes med at holde et helt folk fra google....

Jette sagde ...

Nøj, det lyder som en rigtig spændende tur, ærgerligt du ikke fik fat i en masse stof, det lyder som et helt udkantsland :o) Og så tidligt færdig med ægteskabskontrakten, det er godt gået i år, de er flotte.

Strikkeheksen sagde ...

Nej, kinesisk er ikke liiige det sprog, der ligger forrest på tungen ;-) Dejligt, at der var nogle til at oversætte for dig, så du i det mindste vidste, hvad du spiste ;-)Ser ud til at have været rigtig spændende. Og godt gået med de store sokker ;-)