søndag, oktober 27, 2013

Uld i brug

Der er en bølge af inspiration i blogland startet her. Langtidstest af strikkede trøjer. Jeg supplere med en anmeldelse af mine trøjer. Den gennemgående trend er, at mit yndlings garn er tvinni og design.club.dks merino og merino-silke. Det er de enkle, klassiske designs, der holder















Venstre bunke:
En pink Hanne Falkenberg Patent - Den er fin og anvendelige, desværre er min lidt for stor. Mine to andre Hanne Falkenberg, Da Capo og Mermaid er sendt  skammekrogen. Fine trøje, gennemtænkt design. Men det geometriske passer bare ikke til min tøjstil mere og så er de for store. Mermaid har jeg aldrig fået fikset gorillaærmerne på.
En lilla Else Schjellerup klassiker fra Design.Club.dk nemlig Claudia i lilla merino og silke/merino. Den bliver flittig brugt hjemme. Holder faconen, eneste tegn på slitge er fnuller fra silken. Den er en tidløs klassiker.
Den brune er Helga Isagers Starling, fed trøje, håbløs opskrift. Jeg er ikke helt tilfreds med Alpaca 1. Det bliver let fanget af f.eks. min fingerring og der er trukket tråde. Ellers en klassisk, moderne bluse, som også kan bruges på arbejde.
Midterbunken
Bagerst: En lille Eyja - Istex kjole. Den er feeeeeed med sorte strømpe, lange sorte støvler eller de mere rå sølvfarvede angulusstøvler. Perfekt til kolde vinterdage på kontoren. Lett-lopi er dog ikke for uldsarte.
Midten: Folded af Veera Makeli i blå wollmeise lace garn. Den er OK, men igen et problem med løse tråde.
Forrest: Helga Isagers Buttercup. Den er fed og bruges, jeg burde sy knapper i og så ville den blive endnu mere brugt. Garnet er tvinni og spinni, superslidstærk.

Højre bunke:
Bagerst: Abalone af Alice Starmore. Den er til have brug og meget varm. Hebridian 2 ply er nok det smukkest garn, jeg kender.
Dernæst: Menja af Elsebeth Lavold i Silk Wool. Min yndlingstrøje. Udskæringen giver dog lidt udfordringer, den er ok til en dag på kontoret uden repræsentation.
Efterfulgt af en Ny Rib jakke med petrol krave af Marinne Isager. Igen en klassiker, der faktisk bruges og trods mange år på bagen ingen tegn på slid.
Næst en Helga Isager, Orchid - opskriften er håbløs og designet knap så heldigt, boblerne i hulmønstret sidder i hvert fald på et meget iøjenfaldende sted. To gode forklaringer på, at opskriften er sendt på pension ;-)
Forrest: Igen en Helga Isager fra de tidlige dage nemlig Violet. Den bliver simpelthen ikke brugt. En løs trøje, der markerer talje dur kun til anorektiske supermodeller og så er halsudskæringen asymmetrisk.


  Dernæst et lille hyggebroderiprojekt. Min kylling fra Fru Zippe Workshoppen er færdig. Den skal så
monteres i et lille, endnu ukendt projekt.

onsdag, oktober 16, 2013

Det blå strikkemarked

Jeg er igang med at rydde op i hobbyværelset. Priserne er ekskusiv porto.
Skriv en kommentar med din email adresse og hvad du er interesseret i. Kommentaren slettes, når jeg har set addressen) eller send en email til:
vanadia23 @ yahoo.com (fjern mellemrum).


Rowan Classic: Mother & Baby (book 19) og Summer (book 11). 35 kr/stk pp.

Geilsk tynd uld 3 nøgler farve 29, grøn med lidt gyldne nister. I alt 75 kr pp

Rasmilla Sjalsgarn farve ljung. 50 kr pp

Jaggerspun Saphire. Jadegrøn ialt 8 oz (lige godt 200 g), 18/2 dvs 900 m/100 g. 50/50 uld/silke. Velegnet til sjaler. Samlet 80 kr pp.


Tyndt merinogarn til sjaler, 100 g omkring 1000 m/100 g. 50 kr pp.

søndag, oktober 13, 2013

Vintercouture

Tusind tak for alle kommentarerne til julestrømpen. Den hænger stadig på væggen og gårdsdagens single mandlige middagsgæst kommenterede på den! Jeg tænker stadig over min belønning. Den med en adventskalender til eget brug og gaver på hvert år er tillokkende. En kalender skal så bare "lige" broderes. Senere i efterårsferien skal jeg besøge min broderipusher og hente næste fix, måske valget falder på den. 

Efter mange ugers broderimonogami med enkelte sidespring blev det fundet stof på lageret. Begge unger kunne godt bruge lidt ekstra til vinterbrug. Efter et par aftners arbejde ved maskinerne:


Mønster: Ottobre 1/2009. Smækbukser str 86. Klassisk mønster.
Stof: Babyfløjl med ugler og en rest bordeaux balistof til linning med lakridskonfektknapper.
Hot or not: Man bliver glad bare af at se på stoffet og barnet er som altid bedårende. Det siger måske noget om moderens hang til håndarbejde og farmoderens shoppegen, at barnet iført bukserne blev modtaget med "Sikke fin du er og har du nu fået nyt tøj igen".

Mønster: Minikrea 30003 t-shirt kjole str 122/128 (GISP er hun allerede ved at være så stor)
Stof: Hilco isoli det er 3-4 sæsoner gammelt. Den store har tidligere haft en bluse i samme stof.
Hot or not: HOT, varm vinterkjole i glade farve og med plads til leg. Der skal sys en mere i Skipperstoffers interlock.