lørdag, september 21, 2013

Lillesøsters Julestrømpe

Mit til dato største broderiprojekt tidsmæssigt er færdigt arbejdstimerne skal tælles i hundrede siden projektstart for knap et år siden.


Broderi: Golden Creations "Sleigh ride at dusk" pakke med aida, garn, nåle og monteringsmateriale. Men stoffet til bagsiden var så grimt, at det skulle udskiftets
Bagsidestof: Midnatsblå velour købt hos Hvidberg i København, baggrunden for billedet overfor.
Inderstrømpen: lyseblåt liberty tana lawn fra lageret
Derudover tittebånd i sølv og en hjemmelavet hank i sølvgarn (Sommerfuglen)


Jeg gør det ALDRIG igen. Klassisk amerikansk broderi: 40 forskellige nuancer af blå-grå-lilla, mange detaljer, langt over 100 franske knuder, uendelig stikkesting og så sådan noget "couching" hvilket indebærer man syr tråde fast for f.eks. at lave bogstaver og andre detaljer. Majet amerikansk lige som cupcakes, fondantkager og amerikanske skuespillere. Det ser tæskegodt ud på lang afstand, men når man kommer helt tæt på er det lidt for overlæsset. Til en traditionel julestrømpe passer det dog meget fint. Meget passende er den næste på dato 4 år siden storesøsters julestrømpe blev færdigmonteret. Aldersforskellen på ungerne er iøvrigt 4 år og få dage.

Jeg er mere til Fru Zippes moderne broderi og Haandarbejdets Fremmes klassiske danske broderier.

Fanø når jeg ikke i år. Strikkelfeberen er faldet og der var ikke lige plads til en weekend uden uledsaget udgang, da jeg siden juli været på 4 udlandsrejser, et utal af endagsture til København og Århus.

Et andet langtidsprojekt, en artikel, der har været længe undervejs,  blev indsendt denne uge. Dermed vandt jeg et væddemål med min mand.

Hvad skal være min belønning?
 - manden betaler, så vi er i 500-1500 kr's prislejet.

torsdag, september 19, 2013

Franske Knuder

Har jeg rig lejlighed til at øve mig på:


Jeg er igang med prikkerne over det berømte i og om ikke så længe kan jeg kaste mig over montering af julestrømpen.

Jeg er i broderihumør. I søndags var jeg til broderi workshop hos Hr Jørn fra Fru Zippe. Han fortalte og viste nye modeller frem. Jeg er meget begejstret for en alternativ adventskalender "Julefangst" og en festremse/bordløber fra Ellen Marie Rodil og nært beslægtet med Flora Stripe. Derudover et par lærerige timer i hyggeligt selskab. De

Tusind tak til Tanterne, der fejre jubilæet med en række gratis work shops. Jeg var heldig og vinde til Fru Zippe.