lørdag, august 31, 2013

Augustsysler

Semesterstart nærmer sig og tiden flyver afsted. Jeg har været på lyntur til England og tager snart på konference i Frankrig. Derudover kommer der vist en tur til både Kbh og Århus i samme uge. Jeg er virkelig ude og se med DSB og SAS.

Julestrømpen er nået en milepæl: Jeg er færdig med selve broderiet og gik i aftes igang med alle de mange detaljer. Som ekstrabonus fandt jeg det perfekte blå velour hos den eksklusive stofbiks ved Sommerfuglen på min Englandstur. Nøj jeg kunne blive fattig derinde omtalte velour var 300 kr/m. Men jeg bruger over 100 timer på broderiet, så skal resten være i ordentlig kvalitet. Regnet i timepris er julestrømpen stadig et af min billigste projekter til omkring 3 kr/time.

Lidt andet kreativt har jeg fået lavet på det seneste:
 
Til venstre: Net til mindstemusens madkasser og andet skrammel til/fra vuggestuen. Denim foret med børnestof og et uglestrygemærke. Øverst til højre en bøllehat til ældstearvingen og et par hvedekerneposer til vinterbrug og ømme muskler. Nederst til højre første del af vintergarderoben en trendy boshi i en farvekombination udvalgt af den unge dame selv. Jeps du har set rigtigt hæklerier her på kanalen noget jeg ellers ikke gør meget i.

P.S.Fif til franske knuder modtages med kyshånd!
GRRRRRRRRRR mit mønster og HF's kalender er rene vildledninger og ikke vejledninger. I virkeligheden er det supernemt, når man kan suppesting.

søndag, august 11, 2013

Anemone

Min strikketid er begrænset til transport og korte pauser. Den dedikerede håndarbejdstid går til julestrømpen. Jeg er er godt igang med himlen, målet kan skimtes i det fjerne. Nu skal den være færdig og det inden jul. Jeg drømmer seriøst om et projekt, der ikke involvere 25 nuancer af blålilla med grå undertoner :-) Sommerferiens bilprojekt var en lille fin vest fra Rasmilla til mindstemusen.

Mønster: anemone, Sanne B Garn: Rasmilla luksusgarn i tyrkis ca 42 g resterne fra en Bjørk. Pind: 3 mm Modifikationer: bredde som str 1 år og længde som str 2 år. Hot or not: absolut hot Efter overtalelse fra husets fashionista er jeg igang med at hækle i sort og rødt fritidsgarn med nål nr 6 1/2. Hun har ønsket sig en boshihue med en hæklet blomst. Links til mønster med hæklede blomster for dummies modtages med glæde.