søndag, december 30, 2012

Maxi Mini

Eller historien om, hvad der sker når man tager et andet garn end det i opskriften og snupper en rundpind uden nr, men vist nok i den rigtige tykkelse uden strikkeprøve (fyyyyyy). Strikke-strikke: "Hmmmmm er lille E så stor om 3 mdr?" "Nå men jeg skal lukke af til ærmer og så bliver den mindre"... Senere: "D.... kan jeg ikke lige måle på dig?" Godt man har en 4 år ældre ældstearving, der synes lilla og pink plus rosenknapper er fiiiiiiiiiiiint.

Mønster: Mini af Else Schjellerup Garn: 130 Aade Long 8/2 aka estisk variant af Evilla, Kauni etc. Købet i Tallinn
Pinde: 3 eller 3,5 mm, har ikke målt efter
Knapper: Jane Hamilton fimoknapper med roser. Så knapperne har fordoblet materialeudgifterne.
Hot or not: Hot. Nu har jeg slået op til en Vest med Perlemønster fra All you knit is love. Ganske praktisk kan man strikke et stykke inden beslutningen om størrelse skal tages.

 Julesygeferien er snart overstået, den startede med at jeg blev overøglet af yngstearvingen og så sent som igår øglede hun igen på mig. Idag er jeg sluppet 7-9-13, der er stadig 3 timer tilbage. Imellemtiden er både hendes dyne, min dyne, mit nattøj x mange, autostol, barnevogn etc blevet overøglet. Mor er trææææææææææt og trænger til egotid. Jeg måtte aflyse det årlige bagjulstrik og familiejulefrokost pga sygt yngel..
Julegaver: tjaaaaa temaet er vist køkkengrej... fraregnet et par keramikørering fra Louise Kragh, så var det gryde, vaffeljern, kagerulle mm. Det nærmeste vi kommer strikketøj er en cashmerecardigan til mig fra mig. Nytår fejres i fred og ro herhjemme, jeg overvejer at gå i seng før midnat. Januar skulle gerne starte med en frisk og veludhvilet mor.


torsdag, december 20, 2012

Sukkerchock - af den gode slags

Jeg tænker stadig over hvad belønning for 10 km strikket garn skal være. Jeg har lidt kig på Starling fra Helga Isager (JEPS - overveje at droppe et af mine principper, for den bluse ser lækker ud)...
Ingen USA tur uden indkøb af hobbymaterialer. Svigermor leger gladeligt chauffør til den lokale quiltstore. Win-win shopping uden mand og børn samt enetid med svigermor til udveksling af information. Der kom ca 8 m stof med hjem. Næsten halvdelen er nu omsat til praktiske projekter. I rette tid til julebagningen er der forklæder klar. Her lugter allerede "brunt og brændt" for ovnens pyrolyseprogram er igang :-)


Mønster: Church ladies apron (mor) og basisforklæder str 1-4 og 4-8 år. Alle forklæder er vendbare
Stof: 3 stoffer fra Sugar Rush, RJR fabrics og en med prikker i mange farver



Til sidst et sukkerfrit projekt, en løber til skænken. Den kan laves på under 30 min. Hedder sjovt nok "10 min table runner". Jeg overvejer om der skal laves en pigefødselsdagsversion i resterne af stofferne fra forklæderne.


Ahhhhh juleferie, den skal nydes for efter nytår starter hverdagen med to børn i institution og manden tilbage på fuldtidsarbejde. Jeg heldigvis nedsat tid de første par måneder...

onsdag, december 12, 2012

Eyja

Brrrrrrrrrr så blev det vinter. Bilen har iskrystaller på både inder- og ydersiden af ruden om morgenen. Cyklens gear er bundfrosne, hvilket byder på udfordringer, når man skal op af bakken i 4. gear med 40 kg børn og cykeltrailer på slæb.
DSB tjaaaa som min tyske kollega udtalte: "Har F*CK en betydning på dansk?" - han var blandt de uheldige, der måtte med bumletog og erstatningsbus fra Flensburg mod Fredericia... Desuden konstaterede han, at der måtte blive uddelt et eller andet gratis, for folk strømmede i samme retning efter en annoncering på dansk i højtalerne.

Manden min, den stakkel, står pt på en østjydsk station og venter på toget, der er 27 min forsinket. Jeg hygger med Bones, strikketøj og pebernødder.

Meget passende til årstiden er seneste strikkeprojekt kommet af pindene. Perfekt til vintervejret, nemlig en islandsk kjole aka min Fiber Fairy Dress.


Mønster: Eyja fra Istex/Haandarbejdets fremme
Garn: Lett-lopi i lilla, pink og mørkegrå.
Pinde: 4,5
Hot or not: HOT - den er varm, lækker.

En detalje af mønstret på halsudskæringen.

En milepæl er nået: Færdige projekter af mere end 10 km garn er nået i dette kalenderår. Helt klart takket være en barsels og forældreorlov. Belønning?