tirsdag, november 27, 2012

Happy Thanksgiving

Hov der forsvandt lige det meste af november. Der har været sygt barn og mor efterfulgt at syg mand og dernæst en tur til USA, hvor vi har fejret Jul (1 mdr før tid) og Thanksgiving.
Vi er lige hjemkommet og overraskende er  alle stort set over jetlag. Nøj hvor er her novembermørkt i Danmark.
Et af det mest spændende punkter var, om SAS eksisterede til at flyve os hjem igen.
Turen kort:

Stof blev der som sædvanlig shoppet hos favorit quiltbiksen. Garnindkøb absolut ingen. Hvilket viste sig at være meget godt, da vores julegave fra svigerforældrene var en støbejernsgryde på knap 7 kg kampvægt og døtrene blev begavet i stor stil.... Lad os sige det sådan, vi have 45 kg bagage tjekket ind på udrejsen og 65 kg og en klapvogn på hjemturen....

Mine små englebasser har været eksemplariske under rejsen. På vejen hjem sad mor og børn på en række og far lige bag. DM var ikke glad for det arrangement. Ahhhmmm moderen heller ikke vildt begejstret. Prøv lige at hjælpe en 4 årig med at spise, selv spise og så 7 mdr AKTIV baby parkeret i liften på væggen lige bag klapbordet...En sød stewardesse spurgte DM hvorfor "Jeg kan ikke se min far" akkompagneret af et stille snøøøøøøøøøøøft. Hun arrangerede så lige, at manden fik byttet sæde og kom til at sidde på samme række på den anden side af midtergangen.

Svigermekanikken bor i Suburban New Jersey, så hver eneste tur til en familie, butik, restaurant eller lignende er mindst 15 min kørsel. Et automatstrikketøj er derfor oplagt.  Ærmer og ca 10 cm bul var strikket inden turen, takket være bl.a. 2x2 timers kørsel til Hershey, PA, så er jeg nået til mønsterborten ved halsen. Mønstret er Eyja fra Istex.  Det meste er rundt og rundt i glatstrik og kun mønsterstrik ved halsen og ærmerne. Gaaaaaaaab men godt til bilkørsel og hyggesnak.

Nu Thanksgiving er overstået er julekalender og julestrømper fundet frem....

tirsdag, november 06, 2012

Et blankt kanvas

Næste projekt er skudt igang, her er materialerne. 1 stk Aida og en hel masse broderigarn i bomuld, der skal mikses og matches. Projektet er allerede døbt Fifty Shades of Blue. Niks det er ikke kinky broderi, men lille E's julestrømper, vi snakker om. Billede af det færdige projekt kan ses her.


For en måned siden var fruen i Estland, en af min europæiske favoritdestinationer, med hele familien. Jeg har nu været der 3 gange og kom endelig andre steder end Tallinn. En af forklaringen er nok, at jeg har gode kollegaer der. Et fascinerende land, herlige strikketraditioner og befolkning med en barsk historie. Oveni et sprog, hvor jeg forstå cirka 20 ord herunder de meget vigtige gloser for a) kaffe, b) risengrød, c) uld og d) stormagasin.

Jeg er på nippet til at miste title daarligmor.dk efter den tur. Begge pigebørn har hjemmestrikkede strømper. Storesøster i Wollmeise Tutu og lillesøster et par smukke håndstrikkede strømper købt  (alt for billigt) i Tallinn hos den Estiske kunsthåndværkerbutik. Lille E har endda fået hjemmestrikkede vanter.

Der kom også to bøger med hjem til reolen. En bog om estiske vanter, der er en blanding af en biografi og strikkebog. Den anden er om Happsalu sjaler, smukke sjaler med hulmønstre i stil med Shetland og Orenburg. Der er både historien bag og en masse hulmønstre minder lidt om Heirloom Knitting.