søndag, september 23, 2012

I spy - toppen

Karen og jeg har gang i en lille uformel "I spy quilt" sy i fællesskab. Min top til tæppet er færdig. Nu har jeg bestilt uld til mellemfor i England.

Til en "I Spy" quilt  vælger man en hel masse forskellige motiver, der hver kun indgår en gang i tæppet.  Det kan majet, majet hurtigt blive dyrt i stof. Derfor har motivet ofte en ramme om, og der er "fyldblokke" især til større tæpper. Tæppet skal bruges i cykeltrailen og bliver udsat for mudrede støvler, beskidte flyverdragter, krummer mm. Derfor vil jeg ikke bruge oceaner af tid på et meget avanceret design eller formuer på stof. Jeg regner med en levetid på et par år. Ydermere har jeg sat som betingelse, at det eneste, der må indkøbes til projektet er mellemfor.


Mønster 6" blokke + 2" kant (plus 1/2" sømrum)
stof: 42 forsk motiver skåret af ca 38 forskellige stofrester. Som du kan se, er der ikke 42 forskellige motiver.  Der er også primær og sekundær farver, det skal lille E jo lærer på et tidspunkt. Kanten er stof, der matcher sengerand mm til vores babyseng, og også skal bruges som bagside. Kigger du tidligere syprojekter igennem på min blog, kan du helt sikkert genkende et projekt eller fem.

onsdag, september 19, 2012

Vrooom sagde overlockeren

Der har været gang i maskineparken nede i kælderen. Når du har set nedenstående billeder igennem er du ikke i tvivl om, at husets beboere tæller en pige i børnehavealderen. Storesøster vokser som ukrudt - jeg indkøber og syr ofte i str 6 år til et barn på 4 1/2 suuuuuk. Vinterstøvlerne er str 30.... Lillesøster følger samme kurve og er på 95 % percentilen på højde og vægt. Så tiden med små babyer er definitivt forbi.

Mønster: Mini-krea T-shirt kjole. Mit favoritmønster til kjoler i strikstof til ungerne. Det æder dog en hel del stof til skørtet. Kjole i str 110/116 og en tunika i str 74/80, det sidste pga stofmangel. Lagt op med coversøm, maskinen virker helt fint, når man bare tråder den rigtig (Fejl 40).
Stof: 1,5 m Skipper Interlock - særtryk rød baggrund med pink elefanter.
Hot or Not: Hot - DM ææææææælsker kjolen og ville straks have den på i byen samme aften.

Så må jeg æde en kamel og sluge et af mine principper. Storesøster er 4, hun har en temlig bestemt mening om a) tøjvalg og b) farver. Da moderen mener, at en vintergarderobe skal indeholde bukser måtte jeg give køb på farven. Mønstret er Onion 20043 - favoritmønstret til pigebukser både bukser, shorts og knickers. Pink babyfløjl og hjemmelavet kantebånd af liberty. Nogen mener, at der skal applikeres pink og lilla stjerner.

Bluse str 6 år fra Meedom og bukser str 110/116 fra Minikreas ballonbukser dog uden for. Bukserne blev accepteret med "Det er jo næsten som en kjole".

Som rosinen i pølseenden en elefanthue. Pink fleece og hilco jersey fra restlageret. Mønstret er fra Onion. Hermed må storesøsters vintergarderobe vist været komplet idet vinterjakke og støvler allerede er indkøbt. Nu vil jeg så finde noget andet en pink stof på lageret og få syet noget andet, måske et I Spy tæppe. Stoffet er udvalgt og lapperne skåret. Hov gennemgik kurven med huer og vanter i børnestørrelse, der mangler vanter og strømper, så det må jeg vist hellere få strikket. Nogen har allerede fundet Wollmeise i farven "Tutu" til strømper - du må selv gætte, hvilken næstenensfarvet det garn er...

fredag, september 07, 2012

Giiiiiiiiraf

Nå men det der virkelige liv er nu meget underholdende. Det koster bare på kreafronten derhjemme. Storesøster har dog fået nyt nattøj:

Mønster: Meedom og Meedom form 2 str 116 cm
Stof: Girafstof og Skipper rib. Ganske udsædvanligt er hverken lilla eller pink involveret selvom DM har valgt stof.
Nyt teknik: elastik med coversøms hmmm det er vist en ommer.

Mit nøglebundt er en borgfrue fra middelalderen værdig. Det er i en nøglesnor, der er overskrevet med en konkurrende institutions helt egen, specialdesignede skrifttype. En mere politisk korrekt en var tiltrængt, så jeg snuppede karabinhagen fra en af de utallige konferencenavneskiltenøglesponsordimser på kontoret og syede mig en mere feminin i en rest lilla Liberty. Gør-det-selv vejledning hos Tusindfryd. Den tager max 30 min at lave.


En nederdel, der først blev accepteret efter en længere diskussion. Den skal passe til spraglede gamacher og bluse, så lidt kedelig i sig selv. DM mener, der skal pink bånd og en sommerfugl på... hmmm
Mønster: intet, langt rektangel til skørt og et lidt kortere smalt stykke til linning og så en 2 cm bred elastik. 
Stof: grå babyfløjl (rest) plus mintgrøn zig-zag bånd og stikninger.

Til sidst 2x yngel på 4:


Der vist begge sover nu. Frem med rødvin, chips og Inspector Lynley.