torsdag, december 20, 2012

Sukkerchock - af den gode slags

Jeg tænker stadig over hvad belønning for 10 km strikket garn skal være. Jeg har lidt kig på Starling fra Helga Isager (JEPS - overveje at droppe et af mine principper, for den bluse ser lækker ud)...
Ingen USA tur uden indkøb af hobbymaterialer. Svigermor leger gladeligt chauffør til den lokale quiltstore. Win-win shopping uden mand og børn samt enetid med svigermor til udveksling af information. Der kom ca 8 m stof med hjem. Næsten halvdelen er nu omsat til praktiske projekter. I rette tid til julebagningen er der forklæder klar. Her lugter allerede "brunt og brændt" for ovnens pyrolyseprogram er igang :-)


Mønster: Church ladies apron (mor) og basisforklæder str 1-4 og 4-8 år. Alle forklæder er vendbare
Stof: 3 stoffer fra Sugar Rush, RJR fabrics og en med prikker i mange farver



Til sidst et sukkerfrit projekt, en løber til skænken. Den kan laves på under 30 min. Hedder sjovt nok "10 min table runner". Jeg overvejer om der skal laves en pigefødselsdagsversion i resterne af stofferne fra forklæderne.


Ahhhhh juleferie, den skal nydes for efter nytår starter hverdagen med to børn i institution og manden tilbage på fuldtidsarbejde. Jeg heldigvis nedsat tid de første par måneder...

2 kommentarer:

Lena sagde ...

Fine forklæder og meget fin Eyja i forrige post. Starling kan anbefales - jeg bruger min meget, men en anden gang ville jeg nok vælge at undgå alpaca 2 som jeg har brugt i min. Det fnulrer lidt for meget som den ligeledes gør i min Pine.

Jette sagde ...

Det er bare vildt flotte de stoffer, lige til at blive lækkersulten af.
Og glædelig bagjul...