tirsdag, november 06, 2012

Et blankt kanvas

Næste projekt er skudt igang, her er materialerne. 1 stk Aida og en hel masse broderigarn i bomuld, der skal mikses og matches. Projektet er allerede døbt Fifty Shades of Blue. Niks det er ikke kinky broderi, men lille E's julestrømper, vi snakker om. Billede af det færdige projekt kan ses her.


For en måned siden var fruen i Estland, en af min europæiske favoritdestinationer, med hele familien. Jeg har nu været der 3 gange og kom endelig andre steder end Tallinn. En af forklaringen er nok, at jeg har gode kollegaer der. Et fascinerende land, herlige strikketraditioner og befolkning med en barsk historie. Oveni et sprog, hvor jeg forstå cirka 20 ord herunder de meget vigtige gloser for a) kaffe, b) risengrød, c) uld og d) stormagasin.

Jeg er på nippet til at miste title daarligmor.dk efter den tur. Begge pigebørn har hjemmestrikkede strømper. Storesøster i Wollmeise Tutu og lillesøster et par smukke håndstrikkede strømper købt  (alt for billigt) i Tallinn hos den Estiske kunsthåndværkerbutik. Lille E har endda fået hjemmestrikkede vanter.

Der kom også to bøger med hjem til reolen. En bog om estiske vanter, der er en blanding af en biografi og strikkebog. Den anden er om Happsalu sjaler, smukke sjaler med hulmønstre i stil med Shetland og Orenburg. Der er både historien bag og en masse hulmønstre minder lidt om Heirloom Knitting.

6 kommentarer:

Angelikas quilts and knits sagde ...

Julestrømpen er kanonflot, men et kæmpeprojekt. Bare lillesøster aldrig får likøræg eller andet sjovt i den ;-))
strikkeglade hilsner
Angelika

christunte sagde ...

Den der sjalsbog er genial. Glæder mig til at se julestrømpen, og tillykke til datteren med de PINK strømper!

Eva sagde ...

De små strømper er da bare for søde:)
Spændende med broderiet.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Det er altså den vildeste julestrømpe, du har gang i... var temmlig benorvet allerede da jeg så tegningen :)
Sikke nogle lækre bøger!

Lena sagde ...

Du er da vist blevet stukket af en gal broderinål. Sejt projekt du skal i gang med. Fine strømper og bøger.

Strikkeheksen sagde ...

Nej, hvor er de totalt fine, de små sokker :-)

Julesokken kræver vist en del tålmodighed - regner du med at blive færdig til denne jul? ;-)

Bøgerne ser mere end spændende ud :-)