søndag, september 23, 2012

I spy - toppen

Karen og jeg har gang i en lille uformel "I spy quilt" sy i fællesskab. Min top til tæppet er færdig. Nu har jeg bestilt uld til mellemfor i England.

Til en "I Spy" quilt  vælger man en hel masse forskellige motiver, der hver kun indgår en gang i tæppet.  Det kan majet, majet hurtigt blive dyrt i stof. Derfor har motivet ofte en ramme om, og der er "fyldblokke" især til større tæpper. Tæppet skal bruges i cykeltrailen og bliver udsat for mudrede støvler, beskidte flyverdragter, krummer mm. Derfor vil jeg ikke bruge oceaner af tid på et meget avanceret design eller formuer på stof. Jeg regner med en levetid på et par år. Ydermere har jeg sat som betingelse, at det eneste, der må indkøbes til projektet er mellemfor.


Mønster 6" blokke + 2" kant (plus 1/2" sømrum)
stof: 42 forsk motiver skåret af ca 38 forskellige stofrester. Som du kan se, er der ikke 42 forskellige motiver.  Der er også primær og sekundær farver, det skal lille E jo lærer på et tidspunkt. Kanten er stof, der matcher sengerand mm til vores babyseng, og også skal bruges som bagside. Kigger du tidligere syprojekter igennem på min blog, kan du helt sikkert genkende et projekt eller fem.

4 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Der bliver da syet! Mægtig tiltalende ide med 'I spy', den vil jeg huske.
Hav en god uge.

Jette sagde ...

Det var da et sødt tæppe, og så har du da brugt lidt rester også.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Jeg kan se, at jeg er bagud! Men jeg er altså i gang ;) Håber at kunne fremvise en færdig top i weekenden.
Det ser ud til at være et dejligt tæppe.
Jeg har for øvrigt nogle flere "I spy" egnede rester, hvis du vil have til om et par år :)

(PS. fik slet ikke skrevet tusinde tak for det fine togstof! MM blev meget begejstret ved synet af det)

Lena sagde ...

Det bliver fint.
Vi tog netop tæppe i brug i cykelvognen i går da jeg løb med drengene. Det er ved at blive koldt... Jeg ved godt det nok ikke er efter 'reglerne', men jeg 'forer' ofte mine børnetæpper med fleece. De bliver dejligt bløde og varme og de kan sagtens quiltes på maskine.