fredag, august 03, 2012

Sommerferiesysler

Symaskinerne er i hi, for hele familien er hjemme. Det er de små, transportable ting, der får opmærksomhed. En uge i sommerhus uden internet og kun DR-kanaler giver masser af tid til håndarbejde.  Status på Flora Stripe, man begynder at kunne se hvad, det skal ligne. Når baggrunden er broderet træder motivet virkelig tydeligt frem. Den grå stribe til venstre skal være dobbelt så lang og mangler ca 15 fætre. 

Mit Ravellenicsprojekt, som jeg absolut ikke regner med skal være færdigt er Folded. Ravellenics giver bare muligheden for at komme godt igang med de uendelige omgange glatstrik. Inspireret af denne her blev garnet wollmeise lace-garn fra lageret. Farven hedder gewitterhimmel, den blå er en smuk, intens elektrisk blå. Hende uldmejsen kan noget med farver.  Jeg har en noget anden strikkefasthed end opskriften, da garnet er tyndere. Pind 3 og maskeantal til str XL giver ca en M/L regner jeg med. Det perfekte bilstrikketøj, glatstrik, rundpind 3 og 300g garn giver mange timers underholdning, men fylder meget lidt i strikketasken, som deler passagerpladsen sammen med mig. Praktisk når 4 personers bagage og en odderbarnevogn skal pakkes i en Peugeot 206 stationcar sammen med 2x autostole, 2 børn og 2 voksne.


11 kommentarer:

monaelisabeth sagde ...

Det ser ud til at være noget rigtig flot garn, du har gang i. Og jeg ser i din sidebar du er igang med fugletrøjen ? kæmpearbejde. Jeg lavede den for et par år siden. Resultatet er alle anstrengelserne værd :o)
hilsen Mona

Louise sagde ...

Lækkert, lækkert håndarbejde.
Dit broderi er så smukt. Jeg kan mærke, jeg nærmer mig en broderifase igen.
Imidlertid er jeg rendt ind i en sykrise og du, som garvet syerske, vi garanteret kunne hjælpe mig, så jeg håber, du har tid til et smut forbi. Kh Louise

Strikkeheksen sagde ...

Ja, pladsen er hurtigt brugt op med 2 børn og udstyr :-) Jeg er vild med den elektriske blå - men det kommer nok ikke bag på dig ;-)

Dit broderi er bare så fint - det glæder jeg mig til at se i sin helhed :-)

Har lige siddet 2 timer med mit barnebarn i armene, hun kan selv konkurrere med strikketøjet ;-)

Birgitte sagde ...

Det lyder som en rimeligt presset bil ;) Men lækre ting, du har gang i - både strik og broderi.

christunte sagde ...

Der er vist garanti for at det bliver fint!
Ih - det er hyggeligt, at andre end mig er bidt af en gal wollmeise!

Lena sagde ...

Ja, så er man tungt læsset:-) Godt at strikkepinde og nål ikke vejer meget. Smukt broderi - kunne godt fristes til at starte et selv.

Jette sagde ...

Sikker på at det broderi bliver mega flot. Folded har jeg haft kig på, det ser nemlig ud til at være en god model, som kan rettes til så den ikke bliver så tætsiddende, smukt garn du har valgt til den.

Inges uldprogram sagde ...

Aaarr jeg kan tænke mig den lille familie har haft en fin ferie. Den der Folded, den skal jeg altså også strikke. Tak for linket.

Inges uldprogram sagde ...

Hvor får du fat i wollmeise garn fra? Jeg har tidligere forsøgt, men det er altid "out of stock" hmm

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Ummm, den trøje bliver bare lækker! Sikke en farve.

Dit broderi er en fornøjelse at følge med i. Det ligner et kæmpearbejde, men det ser smukt ud.

Den med 2 børn, 2 voksne, 2 autostole og en barnevogn i én bil kender vi godt... vores model er dog lidt større, så jeg har plads til et par strikkeprojekter ;)

christunte sagde ...

Er du hjemme i dag? Sender dig en pm på Ravelry.