fredag, juli 13, 2012

Josefine^2

Tusind tak for kommentarerne sidst! Dukkebarnet er rigtig fint og senere skal hun have både sengetøj og mere tøj.

Sommervejret giver rig mulighed for kreasysler indendøre, når man modsat flertallet af DM's legekammerater ikke er taget på "kør-selv-telttur til Italien" eller "All-inclusive". Næææh her bliver det til et sommerhus i Småland, der som bekendt også regner væk, i selskab med engagerede børnepassere bedsteforældre. Minder mig om, at jeg måtte sende svigermor en ønskeliste over ting, jeg kunne bruge fra staterne.
Josefine har fået en navnesøster og legekammerat:

 
Facts: Se forrige indlæg. De eneste ændringer er blå øjne og mohair boucle til hår samt en filtkugle er brugt inderst i hovedet. Ahmmm en manglede kæmmet uld jeg kunne ikke lige huske, hvilke af 15 kasser i kælderrummet, der indeholder spindefibre. Mohairgarn er bedst til børn, der ikke længere putter alt i munden pr automatik. Giver sådan nogle kedelig hårboller, når det bliver gylpet op ;-) 
Sjovt hvordan samme mønster og forskelligt materialevalg kan give to vidt forskellige dukkerpersonligheder. DM mener, at jeg også skal have en dukke og vi mangler en drengedukket. Jeg tror nu, vi liiiige tager en pause. På et tidspunkt vil jeg gerne på kursus for at lære de finere detaljer.

Lone: Det er et projekt, der tager tid, men det er nem at dele op i små, overkommelige bidder, så kast du ud i at lave en dukke til datteren. En dukke kan sys på en god, lang kreadag med lidt øvelse. Det, der tager længst tid er at sprætte stræksømme i tricot op. Tøj og tilbehør derudvover. Det er rigtig hyggeligt, desuden får man brugt en masse stof og garnrester til dukketøj og -udstyr.

Mit ego-strikkeprojekt nærmer sig den afsluttende hulmønsterkant og så noget, der er beskrevet som en hæklet picot-kant med nål nr 1,1 mm og men en halv million (næsten) perler.

Ellers er jeg igang med at indrette bedsteværelset bevæbnet med symaskiner og hæfteklammepistol. Nu venter jeg så på at manden finder slagboremaskinen frem og montere kreationerne, så kommer der billeder.
Ungerne sover, nu er det tid til en times egostrik og et lille glas, kølig spansk rosé.

9 kommentarer:

Eva sagde ...

Hvor er du flittig. De er så søde, dine dukker.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Storesøsterdukke er også kær!

Umh, det sjal ser dejligt ud. Hvilket mønster er det?

GrenDesign sagde ...

De er simpelthen allerede bedsteveninder, de to dukker! Det ses da tydeligt - og de er fine begge to.
Moskus-sagen glæder jeg mig til at se mere til - især det med perlerne ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Nej, altså - hvor er de søde og forskellige - du må da helt klart lave en bror også (her tænker jeg selvfølgelig "bare" på dukker ;-))

Jeg er også meget spændt på at se det perlesjal, men det lyder arbejdskrævende med alle de perler :-)

Jette sagde ...

Ja, man kan sige det bedste ved vejret er alt det kreative man kan nå, og du har bare lavet en mere af de søde dukker, hvor er de fine.
Mmm, glæder mig til at se det sjal, ser superlækkert ud.

Susanne sagde ...

Hvor er de søde :o)
Glæder mig til at se hvad du ellers har gang i....
God ferie
Kh
Susanne

christunte sagde ...

De dukker er totalt for søde! Håber, I får en rigtig dejlig ferie.

Linda sagde ...

Næh, man får helt lyst til at lave et lille dukkebar med rødt hår til Sofie... Jeg har gemt noget af hendes tøj fra hun var 2-3 år, fordi farverne var så gode til hende, og det kunne snildt kringles om til et lille dukkebarn. De er for nuttede!

Louise sagde ...

Hej Ulla.
Her myldrer det jo som altid med fine kreaprojekter :)
Tak for ordene hos mig. Jeg var nødt til at holde en blogpause for at få hovedet med mig open på en hård juni.
Der er meget, jeg er gået glip af hos dig, kan jeg se, men nu hænger jeg på igen.
Jeg ønsker mig også at lave en Tusindfryd dukke. Dine er rigtig flotte!
Man skal da vist være standhaftigheden selv til sådan et stofudsalg!
Håndværkeren plejer jeg ikke at låne ud. Når han er lokket til mine udsete projekter, er det med at holde på ham :) Men jeg kunne jo gøre en undtagelse.