lørdag, marts 03, 2012

Kreaweekender

Ahhhh det var en dejlig og produktiv weekend . Men der har været andre kreastunder før den, så vi snupper lige en hurtig opdateringsrunde:

Øverst
tv: Baby-i-rib strikket i duo silke-merino til pt intern baby. Dernæst to billeder af en  nederdel med kiler og rib til DM. Stoffet er ensfarvet Kaufmann Kona og Liberty Tana Lawn rester. Den tog ca 40 min fra mønsterdesign til ribben var overlocket på.
 midten: Ventenederdel med laaaang og behageligt ribstykke i gråt babyfløj med lommer og kantebånd.
Begge nederdele er lavet på kursus hos Karen Marie Dehn. Kurset kan varmt anbefales.
th: Sovedragt i fleecerester med tilhørende djævlehue og futter i jaeger silke. Dragten er efter Mini-Krea mønster og en testversion, inden jeg syr en større størrelse i noget svindedyrt kogt uld.
Nederst
tv: sengetøj igen stof fra lageret mest for at eksperimentere med min nye dims til at lave trykknapper.
midten: bukser med wienerlæg fra Stuff & Stoff. Beregnet til ???? OK mønster. Men det er rimelig træls, at man kun får en størrelse med i opskriften.
th: mini-krea t-shirtkjole str 110/116 cm til DM i skipper interlock. DM er lykkelig, desværre kom der er en stor kuglepensplet på efter første dag i BH. ØV - forslag til fjernelse af kuglepen modtages.

Bortset fra det grå fløjl er alt lavet af lagermaterialer. En pudser lige glorien en ekstra gang og overvejer, hvordan det skal fejres :-)

8 kommentarer:

Inges uldprogram sagde ...

Sikke fine ting. Den t-shirt kjole synes jeg er rigtig rigtig flot. Har du prøvet med sprit på pletten? Ellers prøv at se på plet-rens.dk.

GrenDesign sagde ...

Sikke en herlig kavalkade! Du har da fået noget fra hånden.
Kuglepennepletter.....hmmm..synes da de normalt går af i alm 60 graders vask.....men det er godt nok længe siden - er du sikker på at det er alm kuglepen og ikke en eller anden fancy permanent tush?

Eva sagde ...

Sikke en flot produktion. Og så i materialer fra lageret....
Bravo!

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Hold da fast en produktion. Skønne, lækre ting på rad og række.

Lena sagde ...

Skønne, lækre og dejligt brugbare sager. Jeg plejer at satse på, at en ekstra gang vask gør tricket - eller kunne du måske brodere et eller andet på???

Louise sagde ...

Bravo! Så mange flotte og lækre ting, du har produceret.

Lone sagde ...

Flotte projekter! Jeg har oplevet, at der skulle to gange pletrensning til kuglepen - først sprit og derefter opvaskemiddel (spritten tog den sort/blå del af blækket, og opvaskemidlet tog den røde skjold, der var tilbage)

Marie-Louise sagde ...

Skønne ting du har fået lavet :-)
Man burde forbyde kuglepenne i nærheden af stof. Vi oplevede for år tilbage at der kom en kæmpeplet i vores sofa, fordi en kuglepen forvildede sig vej ned under en pude uden vi havde opdaget den. Den sofa blev aldrig den samme igen.