søndag, marts 11, 2012

Blue....

Der kan meldes hele to færdige projekter færdige et til mig og et til pt intern baby (m/k). Lidt håndarbejde når man, når man holder noget, der kan minde om orlov. Sagt med det samme, jeg dur ikke til at gå hjemme.


Mønster: Rosebud cardigan fra Erika Knight, Strik til ønskebørn i str 6 mdr
Garn: 43 g Lotus 2 ply cashmere købt hos Sommerfuglen - yummy
Pinde: 2,5 mm
Knapper: 4 stk Hamilton i fimo med små fisk
Hot or not: Den er lækker og ultrablød.

Mønster: Krystalblomst sjælevarmer fra Kastaniestrik, Tina Vejløe Andersen. Købt på Fanø
Garn: ca. 165 g Jamieson 2 ply strikket med dobbelt garn.
Pinde: 7 mm teltpløkker
Hot or Not: Et hurtigt, nemt projekt, der kan laves på en weekend. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at der var diagrammer i opskriften.

Så kunne man jo fristes til at spørge. Strikkeforsker nu med ny yndlingsfarve?

Jeg lurer på, hvad næste strikkeprojekt skal blive. Mit største problem er, at jeg har absolut ingen ide om, hvilke mål, jeg skal strikke efter post baby. Tanken om at starte Fuglejakken er tillokkende, men hvordan fungere så kompliceret et diagram med ammehjerne og søvnunderskud?
 Der er håndarbejdsmesse i Middelfart snart. Hvis ikke, baby er ekstern, så kan jeg søge inspiration der i næste weekend. Så hvis du ser en blåhval, så er det nok mig :-)

10 kommentarer:

Lin sagde ...

Tillykke tillykke:
Tja, størrelse efter fødsel hrmmmm, den er værre.

Lena sagde ...

Dejlige ting du har fået lavet. Godt man har en hobby når man nu er 'tvunget' på orlov.
Jeg ville vælge at starte på jakken hvis det er den der inspirerer - måske får du mere tid end du regner med :siger hende der gik 12 over tid og fik strikket meget ekstra:
Størrelse efter fødsel er svær - personligt kan jeg melde om omfordeling trods vægten er som den plejer.

christunte sagde ...

Men det er da godt, at du så kan strikke!
Jeg tror, baby kommer hurtigere ud, hvis du både siger højt og tydeligt 10 gange om dagen 'ih, jeg glæder mig til håndarbejdsmessen!' OG begynder et stykke halvkompliceret strik, der skal være færdig inden baby kommer og liiiige kan nås til 8 dage efter terminen.....
Babyer lader ikke sådan en chance for at forstyrre mors planer gå fra sig!

Ulla sagde ...

Lena og Christine - I er jo eksperter, så garnet til fuglejakken er fundet frem og jeg slår op i aften. Meeeen på den anden side, vi er ikke færdige med at indrette børneværelser... hmmmm

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Nu ændrer størrelsen sig jo også post baby, så den endelige størrelse kan jo være svær at spå om.
Sjælevarmeren ser rigtig smuk ud!

GrenDesign sagde ...

Blå er en fantastisk farve!! Og skønne blå sager du har fået lavet.
Jeg holder med Christunte - bare igang med de vilde planer - det er NU tiden er til det :-)
Børneværelse kan I altid lave....

Strikkeheksen sagde ...

Orv, er det SÅ tæt på - det vidste jeg da ikke - mon du nåede håndarbejdsmessen? :-)

Blåt er ganske enkelt dejligt og det er et par skønne projekter, du har fået lavet.

Og så skal jeg da lige love for at symaskinen har kørt for fuld udblæsning - sikke mange ting du nåede sidste weekend :-) Men du har jo så også lidt mere travlt end jeg lige havde regnet med ;-)

Inges uldprogram sagde ...

Ja, den blå farve klær' dig godt, meeeeeen blåhval, er nu så meget sagt. Efter lille DM kom du jo til at ligne dig selv igen. Det er jo ganske snart, og jeg vil bare sige held og lykke her fra.

Susanne sagde ...

Det var en mager blåhval der kom forbi Middelfart! Dejligt at se dig og maven :o) Nu er jeg spændt på om der er sket noget ?!?
Kh
Susanne

Jette sagde ...

Meget smuk Krystalblomst, og den bette trøje er skøn. Og du ligner bestemt ikke en hval, tværtimod, du bærer din graviditet flot.
Kan være jeg spørger om hjælp til syprojekt på et tidspunkt....