fredag, januar 13, 2012

Bølger

Jeg starter året med et færdig projekt. BMCI^2 skal have sit eget tæppe, så jeg måtte igang. Med lidt bortforklaringer blev mønster og bundfarven indkøbt hos Kunstladen på Fanø (Faaaarligt sted). Simpelt, automatstrikketøj, der er godt til garnrester.
Næste projekt til baby skal snart starter. Der er 2 nøgler tynd kashmere (pind 2,5-3 mm ) på lager til en cardigan. Den tiltænkte model er sendt i skammekrogen. Seriøst, hvem designer en retstrikket raglancardigan i fire stykker strikket fra neden og op?
Hmmm måske man skulle finde lommeregneren og papir frem.


Garn: Duo merino og silke-merino knap 100 g af hver, 66 g assorterede rester duo, askeladen, nikolaj 2 tr, tvinni og rasmilla yndlingsgarn fra diverse projekter.
Pinde: 4mm
Modifikationer: andre dimensioner, kanten er strikket mest med kontrastfarverne, hvor originalen bruger grundfarven.
Hot or Not: ok, men mønstret er helt klart finurligt og skal bruges andre steder.

Patent er udgravet fra strikkekurvens dyb og nu mangler jeg bare 25 cm patenstrik på pind 2,5 mm. Den bliver fin, men der er lang vej endnu. Nu er det weekend, jeg er smadret og alvorens time er inde, nedpakning af hobbyværelset begynder.

Ahhhh Bridget Jones og Patent, ikke en ringe kombination :-)

11 kommentarer:

Lone sagde ...

Jeg er vild med tæppet, og jeg synes bestemt det er meget mere end ok :-) Farverigt og specielt - det kan vi li'!

Karen S, Lykkefanten sagde ...

sikke et skønt tæppe! Kanten gør sig rigtig godt i mange farver!

Eva sagde ...

Det er et rigtig flot tæppe. Det er da helt klart mere end ok :)

christunte sagde ...

Det er et fint lille tæppe! Ser nu nok lidt besværligt ud, men så får du så meget mere respekt fra dine medstrikkere. (Du får lige lidt her: RESPEKT!)
Håber, du får den patent helt færdig, så du ikke skal grave den frem igen om trekvart år....

Jette sagde ...

Hvor er det flot det babytæppe, og smart udtænkt, det er vel ikke dobbeltstrik, det kunne det ligne?
Gider heller ikke bluser strikket i mange stykker, helst nogen strikket fra oven og ned, har lige ledt som en gal i går efter en model, har endelig fundet en, den er så bare strikket fra side til side. Ville bare have gang i noget nyt...:o)

Lena sagde ...

Det er et superfint tæppe - kanten er bare så fin i mange farver. Ved I om det bliver en dreng eller pige eller skal I overraskes?

Birgitte sagde ...

Sikke et fint tæppe - er helt vild med kanten i de mange farver!

GrenDesign sagde ...

Rigtigt fint tæppe - fedt med de mange farver!

Strikkeheksen sagde ...

Det er et utrolig fint tæppe - der må ha´ været nogle tråde af hæfte :-)

Har været så længe væk fra blogland, at jeg ikke engang kan huske om jeg har hørt, at du var gravid igen og for den sags skyld sagt tillykke - så det kommer her: Stort tillykke :-)

Lene Holme Samsøes babycardigan som jeg strikker på nu er heldigvis strikket ud i et stykke :-)

Lena sagde ...

Ja, jeg eeeeelsker min cykelvogn og de muligheder vi har med den - udover daglig aflevering af to børn på cykel. Vi bruger den meget når vi er på tur på gåben eller cykel - og så løber især jeg meget med den og den er nem at skifte de forskellige hjul på. Den kan vægtindstilles ved hjulene så der kan tages højde for børn med forskellig vægt - rigtig dejligt når man løber meget med den, så den ikke kører 'skævt'. Den er i den dyre ende, men udover at den er lidt falmet er den efter knap 4 års brug uden skavanker. Vi har haft et babysæde i den og Johannes var kun 6 dage første gang han var ude at cykle. Kan anbefales hvis I tænker i cykelvogn.
PS. Det er en Chariot Cariiers Corsaire XL fra ABCkids.dk ( og nu hedder den vist Corsaire 2)

Louise sagde ...

Virkelig et smukt og anvendeligt tæppe. Jeg er helt vild med takkerne i alle farverne. Det er bare så flot.
Mange tak for invitationen mht broderiet - jeg melder tilbage, hvis jeg falder for fristelsen :)