søndag, november 20, 2011

Ugletæppe

De fleste gættede rigtig, der ventes en ny baby på matriklen allersidst i marts, alt går pt efter planen. Jeg er igang med forberedelserne til 14 dages USA arbejdstur. Læs: panik inden jeg er stavnsbundet til bebs pga flyveforbud og madproduktion det næste halvandet års tid.

Sådan et lille væsen skal jo have nogle tekstiler og uldne sager foruden en julestrømpe. Vi lægger ud med et barnevognstæppe med applikerede ugler fra Speich Design.

Bagsidestoffet er tyrkis.

Mønster: Barnevognstæppe med ugler 
Stof: Det, der var i stofpakken med mønster + matchende baggrundsstof
Hot or not: Hot og superhurtigt. Det kan sys på en dag, hvis man har huset for sig selv.



DM skal selvfølgelig heller ikke snydes, selv om interessen for mors hjemmestrik er uforudsigelig. Veste er geniale til om vinteren.
Mønster: Tunika med dansering, Noda
Garn: Tjúky i lullaby ca 25 g og hvid ca 120 g (meget unøjagtigt)
Pinde: 5; 5,5 og 6 mm
Modifikationer: Strikket 3 cm længere
Hot or not: Hot og rimelig hurtigt strik. Det kan dog anbefales at vaske garnet inden brug for at fjerne spindeolie. Jeg kan ikke se charmen i at strikke med garn fedtet ind i spindeolie, så enten vask det før eller betal for rentvasket garn.

Idag er det søndag, vi skal på eventyr. Jeg har fundet et julemarked, der tegner godt og akrylnissefrit.

søndag, november 13, 2011

Julebroderi along status 27 dage før deadline

Julen nærmer sig og dermed deadline på den lille julebroderialong her på kanalen. Det er vist tid til en status.

Lena - julekalender til J - FÆRDIG april 2011. 
Lone - snupper to stks. Den første er færdig - næste har deadline 30/ 11 2012
Linda - Oskar skal ikke snydes. Efer Annus Horribilis, så er den forståelig nok ikke klar.
Karen - julekalender til M. Godt på vej, men Lillebror stjæler vist kreatiden?
Anne -  brodere en gavesæk
Kirsten - er igang med årets juletræ
Ulla - julekalender til DM (Fææææærdi maj 2011).

Hvem foruden Lone og undertegnede er klar på en runde med deadline næste år?

Jeg er nødt til at udvide familiens beholdning af julestrømpe med endnu en til næste år doooooh.  For tiden er den her topkandidaten, men gode forslag er velkomne inden jeg vover mig ud i endnu et kamikazeprojekt a la DMs. Julestrømpen skal kunne holde resten af livet, så ingen nuttede motiver og fri for juleengle eller julemænd.

Status her:
1) Fuld tryk på arbejdet. Det er ikke kedeligt for tiden. Koster bare på fritidskontoen.
2) Håndarbejdsmæssigt stilstand. Strømper og glatstrik er godt. Patent ikke.
3) Stadig intet digitalkamera
4) Feeeeed weekend med fiberlogen i sidste weekend. Den kan man leve højt på længe.

Flasher lige den sidste måneds produktion, når jeg får fravristet billederne fra mandens kamera.