lørdag, oktober 08, 2011

Patent III

Eller en Hanne Falkenberg Bolero, som det mest ligner for tiden :-) Patentstrik er ren zen. Godt man er begyndt til Yoga med fokus på udholdenhed og indre ro.

Jeg er nået til frihåndquiltedelen på en uglequilt, så BSR-dimensen og jeg skal bonde i weekenden og forhåbentlig er den snart færdig og der kan præsenteres billeder.

Fanø: Herlig vejr, smuk natur, god mad og underholdende selskab med en flok købehavnere og en anden fynbo. Jeg vandt ikke hovedgevinsten i workshoplotteriet. Det gjorde to af spindeveninder helt sikkert med deres farveworkshop, den ville jeg gerne have været på. Mit kursus var i dæmpede farver med en underviser, der ikke dur til hold med 25 deltagere og indtil flere gange sagde. "Så har jeg også lavet den her, men den var der ikke plads til i kufferten" grrrrr.
Indkøbene var beskedne. Annette D's Hattedamer og et isblomstbolero fra Kastaniestrik samt garn til et hemmeligt projekt. Der mangler lidt nogle af de ting, hvor man straks bare må erhverve garn og strikke.

Efteråret sniger sig ind og DM mangler strik i vintergarderoben. Lige nu strikkes der på en færøsk vest med dansering fra Noda. Perfekt automatstrikketøj.