lørdag, juli 30, 2011

Julekalender broderialong Status

Eftersom den danske sommer viser sig fra sin mest (vand)strålende side ind til videre, så er det vist på tide med en opdatering på julebroderierne.

Lena - julekalender til baby FÆRDIG april 2011. Men det lokkede ikke lillebror ud før tiden.
Lone - snupper to stks
Linda - Oskar skal ikke snydes
Karen - julekalender til M
Anne - velkommen til - brodere en gavesæk
Kirsten - er igang med årets juletræ (pssssst Bindesbøll venter)
Ulla - julekalender til DM (Fææææærdu maj 2011)

mandag, juli 25, 2011

En Viggo(line) til DM

Ahhh traditionelt dansk sommervejr, der indbyder til arbejde og indendørs sysler. Jeg strikker lidt, syr lidt og brodere endnu mere samt søger forgæves efter lidt strikkemojo. Jeg har dog fundet en alternativ kant til mit Camomille. Livet er for kort til fhulmønstre uden diagram. Patent må da blive færdig en dag, hvis man strikker lidt på den hver dag, ikke? Jeg mangler bare det her "WOW - den må jeg strikke" oplevelse. Måske jeg bare skulle vælte garnlageret ud på stuegulvet og indsnuse duftene?


Garn: Rasmilla yndlingsgarn ialt ca 85 g  Mørk Lilla, ca 80 g Syren og ca. 15 g græshoppe. Farvene er valgt af Fr Marsvin og det har hun gjort godt.
Mønster: Viggo fra Rasmilla str 4/5 år. Den er kun lidt for stor til en 3 1/2 årig
Pinde: DyakCraft Darn Pretty Interchangeables US4 og 5. Glatte pinde med perfekt kabel, min absolutte yndlingspinde for tiden.
Knapper: 4 stk fimofrøer fra Jane Hamilton (DM valgte) købt hos Fandango.
Hot or Not: HOT DM har accepteret den, "Den er fin" og anderkender især den store halsåbning. Det er et hurtigst strikketøj, der ikke kræver megen koncentration. Smart når man f.eks. er på sejltur eller safari på DM's kammer. Sanne- det her er en klassiker.

torsdag, juli 14, 2011

Juli Sysler

Juli byder på arbejde og ferien kommer senere. Manden opspare bonuspoint, så han kan få 3 ugers ferie i skoleferien, når DM engang starter i skole og jeg udnytter 2 ugers råderet over et forskningsinstrument. DM hygger sig i sommerbørnehaven med supernormering. Jeg har afspadseret de sidste weekenders og afteners klatarbejde idag og tilbragt en hyggelig dag i smilets by. Det var en fornøjelse at lokke Kirsten i fordærv i den århusianske garn, broderi og glaspusterverden. Til trods for besøg i FIRE garnbutikker, så kom vi hjem med meget lidt garn. Jeg fik købt 100 g vinrød alpaca 1 til et formentlig stærkt modificeret version af blogbaskeren Camomille og ellers holdt vi os til broderigarn. De kulinariske billeder lader jeg min medsammensvorne om.

Pelse Asboes skønne Broderi Moderne havde officielt sommerlukket, men hvis døren var åben måtte man gerne kigge ind. Det var ikke bare os, der var kommet langvejs fra med butikken som hovedmål. Det var et sjovt besøg med finurlige broderi fra "stregkoder", der kan læses af  mobiltelefoner med hemmelige budskaber til binære koder og fraktaler samt en hel masse andet. Kommer du en tur til Århus, så kig forbi.

En kavalkade over juli


Til venstre en barselsgave venner i USA:
Mønster: Tanternes uglevest til lille E i New Jersey:
Garn: 100 g havblik, der var ikke nok til ribkanter i ærmet, så der er hæklet fastmasker.
Pinde: 3 mm
Hot or not: Den er fin og ligner en klassiker til drenge.

Med lilla starten til DMs Viggo(line) i Rasmillas yndlingsgarn, der mangler det sidste på andet ærmestykke. Et par bukser med blade og mariehøns til DMs sommergarderobe og til sidst en farvecirkel i Tanternes Havblik. Jeg tænker stadig over hæklemønster.

mandag, juli 04, 2011

Strikkeforsker - Nu med strik

Det er vist første gang i lang tid, der kan præsenteres strikkeprojekter her på kanalen. Jeps jeg har fået strikket. Manden spillede brædtspil med gutterne lørdag aften, så jeg fortrak til soveværelset med Love Actually og strikketøjet. Patent forstår at lægge patent på strikketiden. Ærmerne er færdige og der er samlet op til kraven. Der er mange timers underholdning endnu.


Næste projekt er en af de hurtige. Et forstykke tager en god lang spillefilmstid. Tanternes lille ugle vest i brun havblik. Det er en barselsgave til lille E i  NJ.  Storesøster fik en uglebluse, i en farve de færreste vil proppe  lillebror i. Så han må hellere få en vest. Der er 4 år mellem de to projekter. Det er tydeligt jeg forandret mig siden og er indehaver af et stk aktiv 3 årig. Lækker uldbluse i sarte farve og uld-silkeblanding er erstattet af vaskemaskinevenlig bomuld og praktiske farver.


DM mener hun også skal have en uglevest. Måske jeg kan forhandel med en fødselsdagskjole eller jeg skulle blæse ugleblusen op i str 4 år?