søndag, april 24, 2011

Julen varer lige til Påske

... I anledning af Påsken og 8 måneder til Juleaften kommer her en opdatering på fruens pt største tidsrøver, DMs julekalender. Den er nået ind mod de sidste pinefulde kilometer af et marathonløb. 35 km mærket er passeret og nu kører den på viljestyrken.


Jeg mangler 2 stk nisser på en kælk, en lille nissedreng mere, en hund, og 24 datoer samt assorteret sne. Den spiser størsteparten af min håndarbejdstid for tiden. Det kan nævnes at den lille høne midt på højre kant kan laves på en aften sammen med lidt sne.


Lena - julekalender til baby FÆRDIG april 2011. Men det lokkede ikke lillebror ud før tiden.
Lone - snupper to stks
Linda - Oskar skal ikke snydes
Karen - julekalender til M
Anne - velkommen til - brodere en gavesæk
Kirsten - er igang med årets juletræ
Ulla - julekalender til DM

Hvordan går det med resten ?

Status på Påsken: 1) Male badeværelse TJEK 2) samle DMs seng TJEK 3) afslapning i haven TJEK 4) Forelæsning tirsdag TJEK grrrrrr kostede lørdag aften/nat.

Nu er der to dage tilbage af ferien. Jeg har fået klippet en del stof, syet lidt og opdaget, at DM mangler sommerbukser og meget gerne vil have flere nederdele. Tror symaskinen skal arbejde om aftenen og resten af tiden tilbringes i haven


lørdag, april 16, 2011

Hoooo hooooo

Ahhhh forår, så vågner jeg tidligt for at nyde fridagen maks, mens resten af huset sover videre. Det er weekend og på onsdag starter Påskeferien. 5 dage med tre punkter på listen 1) male badeværelse (maling indkøbt for 1+ år siden 2) Samle DM's nye seng og 3) afslapning forhåbentlig i haven. Håndarbejdsudsigten lover masser af broderi, strik og gang i symaskinen.
Besøg Lena, hun er færdig med lillebrors julekalender.

Jeg strikker på en lille bolero til DM, der snart er færdig og bliver fremvist. Indtil da så må I "nøjes" med billeder af seneste patchwork kreation. To puder til DMs nye seng.


Mønster: Puden er syet af en blokken til et lille ugletæppe i retrostoffer. Speich design står bag. Fantastisk mønster dog mangler der oplysninger som f.eks. hvad er sømrum. Eller ved man bare det?

Materialer: Uglerne er applikeret på hør. Alt det andet er faste bomuldsstoffer fra gemmerne. 45x45 cm puder. Bagsiden er i det blomstrede stof, som ses nederst.

fredag, april 08, 2011

Patent II

Hanne Falkenberg er det perfekte afstressede strikketøj til en travl, småforvirret person. Lige-ud-af-landevejen patentstrik, forårsglad farve og en ISO90200 certificeret opskrift. Jeg var på jagt efter citat "En cardigan i en diskret farve til kontoret". Her er så mit valg ud fra ovennævnte kriterie:


Ahhhhh fredag aften er min helt egen. DM sover og manden er til vinsmagning. Det bliver en date med julekalenderen, G&T og de Herre Lynley og MacCallum. God weekend

fredag, april 01, 2011

Fredag -

Sidste afsnit varslede ikke enden på denne blog. Men virkeligheden buldre løs. Lige nu venter jeg på, at nogle på Vestkysten af USA står op og kommenterer på en ansøgning.  -9 timers tidsforskel er lidt træls for den utålmodige. Men efter krimaften på Charlie, så skulle de være klar med kommentarer og jeg trykke "submit" (eller panikke)

Sidste fredag dikterede jeg ego-dag og drog med DSB til Middelfart for at udforske håndarbejdsmessen i et par timer. Inspirationsmæssigt synes jeg ikke, at der var de helt store "Iiiiiiihhhhh" oplevelser, det var mere "Nå den har vi set...".

Tanterne viste fiiine hæklede tæpper, Rasmilla og Bente Rønberg lokkede. En eller anden dag overgiver jeg mig og køber en bunke havblik eller blomsterfrø til et hæklet tæppe, ligesom Rasmilla luksusgarn og dunlin lokker. Men det må vente, Fru Falkenbergs patent har patent på strikketiden de næste mange måneder, når strikkefastheden er 20 m/52 rækker på pind 2½.

Ganske som jeg plejer købte jeg ind til DM projekter. Speich design havde det fineste tæpper med ugler, som kunne bruges til puder til DMs nye seng. Selv fik jeg et lækkert rosa silketørklæde og silkegarn til blonder fra Pure Pope. Det er meget sommeragtigt, så måske blonderne bliver hæklet på til efteråret?
Kort sagt kamikazeindkøb til mine to svage punkter nemlig hækling og applikation.