fredag, juni 10, 2011

Sommersysler

Ahhhh sommernærmer sig, roserne blomstre, himlen er blå og dræbersneglene er ved at fortære årets jordbærhøst. Her er stille på håndarbejdskanalen, den undervisningsfriperiode er igang og det er ensbetydende med møder, eksamen, møder og meget andet administrativt. Mit kamera er stadig dødt, så der er ventetid på billeder. De næste censorkroner ryger vist direkte i kamerafonden. Vi snupper en hurtig opdatering.
Her er strikkekrise underforstået, der er ikke rigtig noget, der fanger. 20+ C og lummervarmt indbyder ikke til store uldtrøjer. Patent er degraderet til bilstrikketøj og geilsk bagtanker skal trævles op. ØV det er længe siden jeg har haft et egoprojekt, der rigtig fanger.  I "Jesus Flies" feries besøgte jeg Tøndering strik. Jeg er på jagt efter en enkel, klassisk cardigan i bomuld eller silke til sommerbrug. Øj hvor er det svært at finde, "cardiganen" er endnu ikke dukket op. Nu har jeg gråt silkegarn  og en basisopskrift på en bluse. Den skal laves om til en cardigan og så overvejer jeg at fusionere den med f.eks. Vanilla... eller noget helt, helt andet. Tænke-tænke, der skal laves strikkeprøve i weekenden -måske. Idag er der sommerfest i DMs børnehave med fancy kagekonkurrende. Ingen plysserøde, shabby chicke cupcakes her på matriklen niks nej, der skal laves vulkankage. Tøris og vand er nu sjovere ;-)

Sommerprojekt nr 1 er igang:
Et silketørklæde og silkegarn fra Pure Pope samt hæklenål nr 2.

Projekt nr 2: 10 Fat quarters (eller som her 6 x 1/2 yard) bomuldsstof og knap 2 m hørlærred:
Mønster: Molly's Linen Thanksgiving Napkins 2010
Hot or Not: hot og meget praktisk. Overvejer seriøst at lave et halvt dusin mere,
Hurtigt projekt. Det tager længere tid at skære og stryge end at sy.

5 kommentarer:

Lena sagde ...

Jamen så var det jo lige før vi rendte ind i hinanden. Jeg var også i Tøndering Strik i flyveferien og på trods af det fine vejr blev jeg fristet af ulden...
Sjalet ser lækkert ud og fine napkins. Håber du overvinder strikkekrisen snart - ellers må du strikke et par sokker imens:-)

Jette sagde ...

Har også længe ledt efter en sommercardigan, men er også endt med at skrue en sammen selv, ellers Vanilla eller Syren var også i tankerne, men ville godt have en lidt løsere model.
Det er smukke ting du har gang i på syfronten.God Pinse.

Kirsten sagde ...

Herlige servietter - med godt hør er man godt tjent. Vores vandtætte kamera (lille model, til kajakture) er et Pentax Optio, købt for et par år siden. Virker udmærket, selvfølgelig ikke på højde med spejlrefleks.
God prøvestrik :-)

lykkefanten sagde ...

Uha, strikkekriser kan være svære at komme over, men mon ikke sommercardiganEN pludselig dukker op? Det håber jeg da. Men af en eller anden grund mistænker jeg dig for ikke at sidde med hænderne i skødet, se bare det fine sjal og brugbare (og kønne) servietter.

christunte sagde ...

Vulkankage? VI VIL SE ET BILLEDE!!!!!