søndag, januar 16, 2011

Maple Leaf Quilt & Strikkeforskers Køkken

Hey ho til arbejde vi går.... Fruen mangler en hue, der kan listes under snublekysen på de daglige cykelture. Ida's Kitchen hærger i blogland. Men hey den kan jeg da sagtens regne ud. Vupti vapti frem med Walker, Knitters Handbook of Patterns, målebånd, assorterede garnrester i tvinni-vægtklassen og strømpepinde. Så kræver det ikke en ph.d. grad i astrofysik at regne den ud.


Mønster: Barbara Walker, Cheveron Fantastic (Vol 1, p 142),
Pinde: 3 mm og 3 3/4 mm
Garn: 50 g assortet tvinni, duo, Claudia Handpainted, Harrisville Tweed, Falkenberg no2 fra restekurven
Hot or Not: Hmmm sidder tæt på mit hoved og passer næsten DM, vi kommer til at kæmpe om den hue.

Tak for hjælpen til mit "lille" stofproblem.
Jeg endte med at besøge den lokale patchworkpusher. Vi blev hurtigt enige om, at sætte en ensfarvet bort på i samme nuance ville blive kikset. Chancen for at finde stof fra nøjagtig den samme rulle er for lille. Istedet blev det til en mørkegrøn bort i batik, det samme stof, som er brugt til alle de applikerede stilke.  Nu skal det bare lægges sammen med bagsidesstof og for. Er der nogen, der har 3m x 3 m ledig gulvplads uden risiko for mænd, katte, børn og andre væsner?
Næste arbejdsuge truer, 30 timers internat, skr eksamen og så liiige et foredrag til den følgende uges konference.

9 kommentarer:

Bettina sagde ...

Hvis du vil strikke huen igen, så er der en Drops-opskrift, der minder om...og så passer den måske bedre? ;o)

Bettina sagde ...

Horvsa...link er her:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=114&d_id=16&lang=dk

Eva sagde ...

Det er en rigtig flot løsning med tæppet. Og sød hue:)

lykkefanten sagde ...

God ide med gentagelse af stilk-stoffet! Det ser i hvert fald godt ud!
Jeg har nok lige 3x3m meeeen der er jo nok lidt langt fra Odense, bare for at sætte et par lag stof sammen ;)
Lækker hue! Godt, at man ofte kan klare sig med lidt fiks-fakserier!
Kh Karen

britt sagde ...

Rigtig god løsning med quilten.
Og selvfølgelig kan man da fikse huen selv...har vel alle vigtige kompendier på lager.....nogen gange gider man bare ikke....
Huen er fin - rigtige Ulla-farver :-)

Lena sagde ...

Altså - jeg kan også lægge 3x3 m gulv til + en hjælpende hånd, men Viborg er måske lidt ude af alfavej for dig:)
Men ideen med det grønne stof der går igen i applikationen er rigtig god.
Skøn hue!

Strikkeheksen sagde ...

Jamen den skal vel også sidde temmelig tæt, hvis du skal ha´ cykelhjelm ovenpå - dejligt resteprojekt :-)

Synes, det lyder til I har fundet en god løsning til dit tæppe - håber, du finder gulvplads ;-)

Lone sagde ...

Jeg kan ret godt li' Strikkeforskers køkken - og farverne er skønne :-).... Quilten er også fin - imponerende stykke arbejde!

Jette sagde ...

Har desværre ikke nogen ledig plads, for her er både mand, kat og teenager, den sidste er zombie, ser ikke hvor hun træder, så man kan ikke have noget liggende. Men godt at du fandt en flot løsning, det ser hammergodt ud.
Og fin hue, den skal jo sidde stramt, men ellers har du nok en rest eller to hvis du beslutter dig for at lave en anden..:o)