mandag, november 29, 2010

Jule(kalender)broderi i fællesskab

Broderi er luksushåndarbejde, der appelere til den indre påfugl.
Strik og syning har et formål. Sweatre og strømper holder en varm. Tøj er på de nordiske breddegrade nødvendigt for at holde varmen. Patchwork er var den sparsommelige husmoders brug af selv de små stofrester for at fremstille dyner, nu er det vist røget over i luksuskategorien. En quilt med bomuldsfor er faktisk varm. William Erobrerenes erobring af England er dokumenteret i det 70 m lange Bayeuxtapet og siden har mangen ungmø udsmykket lagner, pudevår, håndklæder og broderet navneduge.

Følgende har fattet nåle og er igang med at gennemhulle stof for at fortsætte traditionerne:

Lena - julekalender til baby
Lone - snupper to stks
Linda - Oskar skal ikke snydes
Karen - julekalender til M
Anne - velkommen til - brodere en gavesæk
Kirsten - er igang med årets juletræ
Ulla - julekalender til DM

Deadline 30/11 2011

Det er tid til en statusopdaterings på DMs julekalender. Det ligner da lidt et lokomotiv og en enkelt nisse er da også blevet færdig. Der er lang vej endnu, men vinteren tegner til at give en masse tid til håndarbejde.

søndag, november 21, 2010

Abalone IV

De fleste i blogland har vist opdaget, at der var alternativt julemarked i Odense. Ganske hyggeligt og fri for kravlenisser og strikkede akryl-ditto.  Til gengæld var der hjemmegjorte kreationer a la Gynther og Onion i retrostoffer, hjemmestrik, accessories, smukke waldorfdukker, kreative kvinder INXS.

Jeg spottede alpakka direkte importeret fra Sydamerika og vin, til gengæld sprang jeg over et strikkekit til håndledsvarmere i supersoft til den nette(?) sum af 205 kr for max 75 g garn og opskrift. Waldorfdukker er enkle og såååååå smukke, jeg drømmer om at lave en til mig selv DM.

Dagen idag blev erklæret sumpesøndag, dvs ingen praktiske gøremål og masser af tid til hygge, højtlæsning og håndarbejde samt en udmattende tjans som hest (av mine knæ).

Det er vist tid til en omgang statusopdateringer - vi starter med Abalone og næste indlæg er til julekalenderen.

Næste uge byder på det traditionelle HC Andersen julemarked i Odense midtby, der både nisser og æbleskiver i overflod. Resten af aftenen er der dømt håndarbejde inden ugen brager løs mandag morgen kl 6

søndag, november 14, 2010

Maple Leaf Quilt III

Når manden er ude så er der dømt håndarbejdshygge når DM sover. Jeg har gang i hele tre langtidsprojekter: Abalone, en quilt og så den famøse julekalender. Alle tre har fået behørig opmærksomhed i weekenden. Jeg har endnu engang bevist, at jeg ikke skal brodere efter kl 22, en vis røgsky fra et damplokomotiv var alle gode gange tre, inden jeg fik talt helt rigtigt.

De sidste 17 blokke til mit Maple Leaf sengetæppe er syet sammen, nu skal der applikeres stilk på alle 42. Den tænker jeg så lidt over det næste stykke tid pt er favoritten noget med en skråbåndfolder og tynde selvklæbende strimler. Jeg har suppleret mørkegrønt baggrundsstof til stilk hos den lokale patchworkpusher, Kludemarie. Her valgte jeg to fiiine stykkerstof især det ene grønne batik var meget smukt.. Til eftermiddag kan jeg så konstatere, at netop det mørkegrønne stof har fanget min opmærksomhed før. Det købte jeg nemlig 1/3 yard ad i USA. DOOOOOH!

Her er blokkene spredt ud på stuegulvet i et realistik interiør ;-) Det blå stof skal være mellem blokkene.


DM har fået et stk Björk takket være et par togture til Kbh i den seneste tid.

Mønster: Björk fra Rasmilla str 2 år, længder str 4 år
Garn: 195 g Rasmillas luksusgarn i tyrkis + 5 stk hvide plastikknapper med får fra Stof og Stil. Knapperne er valgt af DM, de vandt over Hamiltons fine fimoknapper.
Hot or Not: Hot og hun er ikke afvisende

søndag, november 07, 2010

Spindetræf 2010

Pyha den hektiske oktober er overstået og jeg overlevede uden alt for store skrammer. Sidste uge bød på mdt eksamen, 2x møde i Kbh, eksperimenter, specialeforsvar og slukning af ildebrande. Jeg var trææææt fredag kl 12. Guleroden har hele tiden været denne weekends spindetræf med en flok fibernørder, der både kan sludre og værdsætte stilhed kun afbrudt at strikkepindenes klirren og rokkens lullen. Det er min årlige egoweekend uden andre opgaver end håndarbejde og maden kommer udefra. Nu sprudler jeg af kreative ideer og har allerede fået klippet stof til et par bukser og to  bluser til DM plus skrevet en laaang liste over kreative projekter til de næste par måneder. I aften skal der broderes julekalender. I morgen begynder næste undervisningskvarter.

Tina II var med til træf og jeg fik spundet mit første garn i meget, meget........ meget lang tid. Heldigvis er det at spinde som at køre på cykel, det glemmer man ikke bare. Oveni var jeg ufattelig heldig og vandt hele to gange. En fin ten fra England og så hovedgevinsten i vores lotteri - 1000 dask til fiberrelateret guf efter eget valg. Der skal drømmes, tænkes, overvejes og så endelig vælges... Skal det være strikkepinde, garn(kit), spindeguf, bøger eller?
Garn: 216 m/100 g ialt 200 g totrådet sockbats fra Abby Franquenmont købt i sommeren 2007 i farven peacock, jeansblå med Firestar angelina (glitter).

Lena og jeg har fået selskab til vores Julekalender broderi along
Lone - det modigt nok har indkøbt TO stks. Andre?