lørdag, september 18, 2010

Syforsker


Fra øverst og rundt:
Mønster: Eco Bag fra "I Love Patchwork" af Rashida Coleman-Hale en til mig og en til McI. McI's er den i hør, hvis nogle skulle være i tvivl. God bog med en masse sjov småprojekter til stofrester. En af den slags, hvor det er OK at eje en eller to bøger i samme stil, med flere bliver de trivielle.

Hot or not: HOT og meget praktisk. Franske sømme ser en hel del mere professionelt ud end en overlocket kant inde i posen. Jeg øjner mulighed for en masseproduktion til gaver senere på året. Indkøb af et par m hørlærred og så ellers gang i bunken af stofrester. Der er i hvert fald bestilt prym knapper på eBay UK.

Jeg plejer altid at blive snigløbet af december, men i år har jeg da et passende juleforklæde. Ja - stoffet er valgt så det er *meget* julet og kitchet, et pludseligt indfald en fugtigvarm julidag i en NJ quiltbiks, der lokkede med 12 % rabat på julestoffer. Forklædet er vendbart, hvilket forlænger levetiden mellem vask og udseende kan ændres alt efter humør.
Mønster: Church Ladies Apron ( 3 forsk størrelser, str længst). Et hyggeligt lille aftenprojekt
Stof: 2x 1yard 35" julestof - det er liiiiiige præcist nok, 1 m er nok mere passende især, hvis man har større mønsterrapporter i stoffet.
Hot or Not: Hohohoho

DMs vintergarderobe er også udvidet teknisk set, hun nægter pt at tage det på...
Mønster: bukser onion 20017 + bluse Ottobre vist nok 2010/1(???) begge str 98
Stof: Bukser Robert Kauffman fløjl købt på udsalg hos Malika &Rosa bluse: Hilco flonel på bud og nougatbrun rib fra Stof Shop i Åbyhøj.

Strik bliver forsømt, jeg drømmer til gengæld om et vove mig ud i et langtidsprojekt. En broderet adventskalender til DM.... Pt kigger jeg på den:  Egentlig burde jeg lave en juletrømpe til mig selv.

fredag, september 10, 2010

Maple Leaf Quilt I

Der er to slag sæsoner på arbejde, de perioder hvor jeg underviser og de undervisningsfri. I undervisningsperioderne lever jeg fra dag til dag, der skal forberedes, skiftes fra et emneområde til et andet, fra meget teorisk (aka sjov med bølgefunktioner) til næsten samfundsvidenskabelig karakter og alt for ofte skal aftenen tages i brug. Oveni så er der alt det man også lige skal nå.

Når vi når til fredag, så er jeg træææææææææt. Vælter omkuld kl 9 efter at have lavet madplan for næste uge og indkøbsliste til lørdagsindkøbsturen, som er DMs og mit faste weekendritual. Hun har hukommelse som en elefant, hun ved der vanker mini-rundstykker hos øko-bageren, pølse hos Caroline og skal vi forbi Wenndorf, er der risiko for småkager. Så er der selvfølgelig ænderne nede ved HC Andersens hus, legepladsen ved Rådhuset og nogle gange en tur til biblioteket. Det eneste fornuftige arkitekten bag Odense Banegårdscenter har fundet på er, at der er store glaspartier ud mod togene inde på biblioteket. Resten må være lavet i en brandert.

I weekenden kan man jo så lige snuppe en løbetur ud på arbejde for at skifte prøve og sætte et nyt eksperiment over...  De fleste aftener er jeg for træt til at strikke på abalone. Symaskinen er blevet min nye bedste ven. Hey der skal måske navneskifte til her på kanalen.

Jeg tilbragte en aften i syarealet, hvor jeg bevæbnet med strygejern, rulleskære og skæremåtte fik skåret stof nok til de første ca 24 blokke til min maple leaf quilt. Selv på 15 min kan man nå en lille bid, sy et par lapper sammen, gør klar til syning af trekantsblokke eller sætte en blok sammen.



Sådan ser en færdig blok (11"x11") ud:



Den 2. november vender dagligdagen tilbage. Gæt hvem der glæder sig?

lørdag, september 04, 2010

Hawthorne

Lørdag morgen tidligt. Resten af husets beboerer sover stadig tungt ovenpå. Jeg nyder stilheden i stuen, mens brødet bager i ovnen, og strikkepindene klikker roligt. Om lidt starter det sædvanlige lørdagsindkøbs raid og senere venter en weekend uden planer skøøøønt.
Torsdag startede strikkecaféen op med maner efter sommerferie. Vi havde besøg af Sanne B/Rasmilla samt chief executive test knitter Fru Chancestrikker. Det var sjovt og de færreste af os slap hjem uden at bruge penge. DM mangler en Björk i en lækker tyrkis til forårsgarderoben, så mere om den senere på kanalen.

Jeg strikker videre på Abalone, men hjernen har været død efter mange forelæsninger og aftenarbejde, så der skal også noget ande til. Det seneste automatstrikketøj er blevet færdigt netop som efterårskulden melder sin ankomst. Hawthorne tog ikke længe at strikke:

Mønster: Hawthorne fra seneste Twist Collective. Genialt koncept!
Garn: Sundara Silky Aran i farven black cherry 2 1/2 nøgle / 460 m
Pinde: 5 mm
Hot or not: HOT og fed farve, så smuk at mine håndflader var røde af overskudsfarven et par dage efter. DM insisterede på, at hendes fødder skulle med på billedet.

Weekenden er næsten ubrugt og der er fundet stof frem, så DM kan få vinterbukser og bluse. Frøkenen har iøvrigt meddelt, at jeg skal sy en grøn bluse. Måske vi skulle en tur i Stof & Stil?