fredag, august 27, 2010

Abalone III

Sommeren er ved at være over og på mandag går det løs med 7 uger med intens undervisning, opstart af et par studerende i lab, forskning, ansøgninger og almindelig administration. Behøver jeg skrive, at manden selvfølgelig smutter 5 dage til Kroatien i den periode. Livet er tilbage i overhalingsbanen. Så er det godt med et afslappende og underholdende strikketøj. Abalone er nået ca. 5 cm over ærmegabet og jeg når omkring 15-20 pinde om ugen. Inden november burde bullen være færdig, hvis ikke symaskinen stjæler for meget af min tid. Jeg er nemlig igang med nogle af alle de fantastiske stoffer, der kom med hjem fra USA og så var jeg en tur i Up to Date  i Åbyhøj sidste fredag. Der var fristelser nok til både mor og datter. Så var der jo også det sengetæppe, der spøger i kulissen.

Store strikkeaften starter op igen nu på torsdag. Der er besøg fra storstaden af Sanne B (et al?), kvinden bag Rasmilla. Det glæder jeg mig til. Ses vi?

Nu er det tid til fair isle, single malt og Mads Mikkelsen i en af de utallige film om Kong Arthur. Ooops de første 15 min var så ringe, at manden skiftede kanal.

p.s. Min Mac's pegeplader strejker, så der kan ikke indsættes links.

fredag, august 20, 2010

Sommer Strømper

Hverdagen er i fuld gang og undervisningen venter lige om hjørnet. Nu monsunen vælter ned skal der nogle farve til at lyse op i mørket. Det er tid til at præsentere næste ferieprojekt, nu det endelige er lykkedes mig at fravriste manden filerne fra hans kamera.

Mønster: Escher Socks af Lorna Miser fra Knitting Socks with Handpainted Yarns meget modificeret. Der er kun strikket mønster på skaftet, foden er 2/2 rib på oversiden.
Den officielle version: Jeg glemte at pakke bogen i kufferten, så alt fra hælflappen og ned er improviseret.
Den uofficielle: Jeg gad ikke lave alle snoningerne, og de kostede mig en af min højtelskede golding strømpepinde. OK mønster men sammenhængen med Escher er noget søgt.
Pinder: 2,25 mm golding
Garn: 90 g Wollmeise Twin i farven Campari Picolo. Wollmeise er hårdere tvundet end alm strømpegarn --> større massefylde end opal. Der er 150 g i et bundt, så der er nok til et par strømper til DM.
Hot or Not: Tja bum bum ikke lige min normale farveskala, men garnet er lækkert men noget parfumeret. Mon ikke de kan bruges en kold og trist vinterdag.
Men stoooor sejr: Det lykkeds mig at sy tåen pænt sammen med maskesting.

Næste gang er det vist tid til billeder af Abalone.

fredag, august 13, 2010

Så er hverdagen ved at vende tilbage og DM næsten kureret for jetlag. Her er stilhed før stormen = undervisningen starter. Det var en hård start på ugen, men det eneste, der virker mod jetlag er at komme igang med hverdagen. Weekenden venter, og der er dømt strikkehygge med et par veninder på søndag.

Mønster: Modificeret udgave af Ruth's Undertrøje, maskeantal til mindste størrelse men med længder og halsudskæring efter DMs mål plus lidt vokselængde (str 3 år).
Garn: 90 g af Askeladens 3 trådede merino i en hindbærfarve (udgået) købt på bud.
Pinde: 3,25 mm Lantern Moon, det var hvad rejsestrikketasken indehold
Hot or Not: Hot og meget anvendelig til vinter, den kan dog ikke bruges direkte på huden, der skal der silke-merino til. Superhurtigt projekt, der gik mindre end 30 timer fra jeg slog op til der blev lukket af. En køretur Monterey-Marin var det, der skulle til.

Så er det tid til at fremvise en del af godterne. Først kommer det, der nok engang ender i DMs garderobe eller på hendes værelse.

Flonel med aber til DMs pyjamas, assorterede skovbær (vinterkjole DM?), tropiske fisk (dynebetræk DM eller gardiner/forhæng?) samt blade og mariehøns.

Stoffet til min version af svigermors quilt blev indkøbt. Jeg besluttede mig for at bruge batikstoffer og havde megen morskab af at vælge stof ud fra langt over 100 forskellige batikstoffer hos Olde City Quilts. Det hvide baggrundsstof er også batik, mens det blå er en almindelig ensfarvet bomuld. Bagsiden bliver ubleget musselin, der fås i stor bredde.

Manden synes det er vildt fedt og vil passe perfekt i soveværelset, så han krydser fingre for, at svigermor ikke kan lide farverne. Jeg er igang med at regene på blokstørrelse, antal felter, stofforbrug og den slags.

Jeg fik en egodag i Philadelphia, mens svigerforældrende passede DM og DM's jævnaldrende nevø. Der var frokost med manden i Chinatown, dernæst en tur til Spool og Loop, der er nabobutikker, plus stop hos Macy's for at fylde lageret op med Origins. Spool er en stofbiks med vægt på patchwork, det var en lidt skuffende oplevelse og beskedent udvalg, betjeningen var ikke helt i top. Loop var til gengæld et farligt sted. Jeg fik købt lidt Spud & Chloe fine i regnbueisfarver. Det tiltænkt en bluse eller tunika til DM. Garnet minder om mit favoritgarn nemlig Heinrichsen/Isager/Duo/Askeladen silke-merino, men er superwash. En fordel, når man har vaskesmølf.

søndag, august 08, 2010

Sommerferie

er slut. Efter sidste års episode har jeg endnu mindre lyst til at flashe min kalender på www.

Atter i af den underlige tilstand af jetlag efter 18 timers hjemrejse fra USA.
DM væltede omkuld kl 19 efter at have opført sig som en 2 årig engel på turen hjem fra San Francisco. Manden smuttede ovenpå en halv time senere. Jeg har sovet 3 timer de sidste 42 timer, men endnu ikke klar til at sove. Manden og jeg har begge arbejdet, men i hver sin ende af ferien. For undertegnede har det været:

4 stater (NJ, PA, CA og CO)
3 tidszoner (østkyst, mountain, og pacific)
DM passer, familie tam-tam, rigtig ferie og så en konference

Der er besøgt garnbutikker, stofbutikker og meget andet. Jeg blev forkælet af min "Secret Santa" med en shoppetur. Underligt nok lykkedes det os ikke at overskride 3x 23 kg bagage. Der kunne enda have være 3-4 flasker vin mere i rygsækken.

Strikket er der også. Escher strømper og en vest til DM var færdige, inden jeg smuttede til Colorado. Billeder følger, når jeg har fundet opladeren til kameraet. I håndbagagen var garn, strikkepinde og Dan Simmons Hyperion. Tjaaa Hyperion vandt og strikkepindene blev forsømt i en uge.

I morgen starter hverdagen, der skal læses rapport inden frokost og cyklen punkterede på sidste arbejdsdag inden ferien suuuuk.