søndag, februar 28, 2010

Ravelympics 2010

T - 72 timer!
I god tid før afslutningsceremonien, melder jeg mit Ravelympics projekt 2010 færdigt.

Mønster: Bente Geil's Sidelæns str 4 år
Garn: 110 g Geilsk tynd uld/bomuld (750 m/100 g) = 825 m på Knitmeteret.
Hot or Not: ? DM har ikke prøvet den endnu.
Og tilbage til skrivning af forskningsansøgninger...

søndag, februar 21, 2010

Ravelympics

De fleste har vist opdaget, at der er OL i Vancouver. Mit Ravelympics projekt er Bente Geils Sidelæns købt, da hun var på besøg på Kulturmaskinen først i februar.
Sidelæns er et godt TV strikketøj og moralbooster. Man kan virkelig se fremskridt på en aften. Et sødt og sjovt design til raske piger. OL er halvvejs og det er mit projekt også, så forhåbentlig bliver jeg færdig inden flammen slukkes?
På arbejdsfronten er det ansøgningssæson og der arbejdes hvert eneste ledige øjeblik, både når DM sover middagslur eller kommet i seng. Den 4. marts vender livet tilbage til normalen og d. 5. marts har jeg bevilliget mig selv en egodag. Indtil da er der dømt begrænset strik og tid til bloggen.

lørdag, februar 13, 2010

psssstttt er der nogen?

Wrooooooooooomm livet endte i nødsporet. Bloggen og strikkepindene er blevet forsømt på det grusomste. Manden og jeg har tilbragt fem dage indenfor de sidste tre uger på matriklen samtidigt. Hr Strikkeforsker har været på to ugers kursus i London. Det har været hmmm hektisk (læs: panik) og DM har været i vuggestue hele to dage i løbet af de to uger. Bedste har reddet min r*v og boet hos os i flere dage, så jeg har kunnet være på kursus og fået slukket de værste ildebrande på arbejde.
Manden var sød nok til at sponsorere en flybillet til mig og DM, så vi kunne komme på besøg sidste weekend. Det var nu dejligt med 10 C og forårsagtigt vejr samt storbyatmosfære. Lørdag formiddag havde jeg egotid. Der blev tid til at besøge Shaukat (Advarsel billigt libertystof), Liberty og til bare at sumpe på en café med en latte og dagens avis.
Høsten fra Shaukat fraregnet det røde, blomstrede noget, der er fra Liberty's rodekasse. DM skal have bukser i babyfløjlen med balloner, jeg skal have bukser og en top i hhv det på nederste række i midten og til højre. Resten er til inspiration. Men DM ender nok med både jungle og tigerstoffet. Det pynter gevaldigt på vasketøjsbjerget nede i kælderen.
Når man nu har erhvervet en masse lækkert stof, ja så skal der jo gerne sys noget af lagervarerne. Et stk bukser til DM med 'viner (DMsk for pingviner).

Flere pingviner på vej i næste indlæg.

mandag, februar 01, 2010

Seyfarth Dobbeltstrik

Mønster: Dobbeltstrikket halstørklæde af Christel Seyfarth sælges kun som kit
Garn: 2x 95 g Seyfarth 2 ply kashmir, rendyrket luksusgarn til rimelig pris i betragtning af garnets kvalitet og en løbelængde på 375 m/55 g. Hermed 1365 m på garnometeret.
Pinde: 3,25 mm addi lace
Hot or Not: HOT. Det er fnuglet, superblødt og fedt design. Det er en vinder. Der er ialt 6 mønsterrapporter, hvor man skal koncentrerer sig mest omkring den miderste halvdel. Dobbeltstrik er sjovt omend lidt langsommeligt. Jeg gider normalt ikke strikke tørklæder. 1½ m gentagelser er bare for kedeligt. Men her har jeg muntret mig det meste af tiden.

Nr 1 hmmm fatter jeg nogen siden det her?
Nr 2 hey så svært er det ikke
nr 3 er der garn nok?
nr 4 det mønster er lidt trivielt.
nr 5 Hov har jeg nu læst forkert igen? Ville fem mønsterrapporter ikke være en passende længde?
Nr 6 "Hey kan dig og DM ikke liiige selv finde aftensmad, jeg strikker"?

Min lille forskerspire var med en tur på arbejde. Hun må ikke komme i vuggestue.

Jeg er gået i overlevelsestilstand. Den svære balancegang mellem nok nattesøvn, undgå at køkkent lukkes af fødevarekontrollen og at indhente det forsømte arbejde. Af en eller anden grund er der bare ikke meget plads til strik og symaskine i den plan. Er der nogen, der har et par timer ekstra i døgnet, de vil dele ud af?
Efter kl 21 er det ikke kun krystalgitre, der er frustrerede. Linda har beskrevet sin version. Men jeg har heldgvis en 3 L's papkarton med rødvin :-P
Sengetid vækkeuret ringer kl 5.50