tirsdag, december 21, 2010

Glædeligt Solhverv

Årets korteste dag en smuk vinterdag komplet med måneformørkelse og bundfrosne gear på cyklen. Jeg vælger at drosle ned på arbejde og udskyde et par ting til det nye år. Lige nu trænger jeg bare til ferie efter et meget hektisk halvår, der har drænet energien og sat tanker igang.
Julestemningen indfinder sig sporadisk som i går aftes, hvor DM blev sluppet løs med slik, krymmel og et glaseret honningkagehus. I morgen begynder juleferien.


Håndarbejdsmæssigt sysler jeg mest med julekalenderen og en overraskelse til DM:


Den skal bare lige have lidt mere hår og så var planen, at DM og jeg skal sy tøj til hende i juleferien.

6 kommentarer:

Eva sagde ...

Sikke en sød dukke. Det er da et hyggeligt projekt for juleferien med at sy tøj.
God ferie.

britt sagde ...

Herlige ting I har gang i - både hus og dukke.
Rigtig god ferie - min starter i aften - yeah!!!
...og jeg glæder mig også over at det nu vender og lyset igen tiltager.
:-) Britt

Jette sagde ...

Jo tak, og glædelig jul til dig og familien, hvor er det bare et fint hus hun har lavet. Og glæder mig da til at se det fine tøj som den flotte dukke skal have.

Kirsten sagde ...

Tak og i lige måde! Fin dukke, det blir da fedt at have sin helt egen dukke.
God ferie - min står også ganske snart for døren.

Lena sagde ...

Glædelig jul - håber du får en rigtig god ferie. Sød dukke - skønt med dejlige planer for ferien.

lykkefanten sagde ...

Det er så skønt, at det går mod lysere tider!!!

God bagjul til dig og familien, jeg håber I har nydt den (og at I fortsat nyder ferien)

Sød dukke! Det lyder som en hyggelig plan at sy tøj sammen til den.