søndag, november 21, 2010

Abalone IV

De fleste i blogland har vist opdaget, at der var alternativt julemarked i Odense. Ganske hyggeligt og fri for kravlenisser og strikkede akryl-ditto.  Til gengæld var der hjemmegjorte kreationer a la Gynther og Onion i retrostoffer, hjemmestrik, accessories, smukke waldorfdukker, kreative kvinder INXS.

Jeg spottede alpakka direkte importeret fra Sydamerika og vin, til gengæld sprang jeg over et strikkekit til håndledsvarmere i supersoft til den nette(?) sum af 205 kr for max 75 g garn og opskrift. Waldorfdukker er enkle og såååååå smukke, jeg drømmer om at lave en til mig selv DM.

Dagen idag blev erklæret sumpesøndag, dvs ingen praktiske gøremål og masser af tid til hygge, højtlæsning og håndarbejde samt en udmattende tjans som hest (av mine knæ).

Det er vist tid til en omgang statusopdateringer - vi starter med Abalone og næste indlæg er til julekalenderen.

Næste uge byder på det traditionelle HC Andersen julemarked i Odense midtby, der både nisser og æbleskiver i overflod. Resten af aftenen er der dømt håndarbejde inden ugen brager løs mandag morgen kl 6

6 kommentarer:

Inges uldprogram sagde ...

Ih den Abalone er virkelig smuk.
Næe vil du lave waldorfdukker? Dem har jeg faktisk lavet mange af, men de er hist og pist nu. Tror kun jeg har een tilbage. Men de er ret sjove at lave, også lidt svært. Sig til hvis du vil have opskrift.

Eva sagde ...

Jeg vil også have en Waldorfdukke,- eller helst en lille flok. De er SÅ fine.

christunte sagde ...

Det er da alligevel vildt, så langt du er nået med Abelone!
Glæder mig til at se den færdig.
Spændende med dukkemageri.

Dorthe sagde ...

Det tager tid med så fin strik som Abelone, men nøj, hvor bliver den smuk! Men du er nu også ret dygtig til at stoppe andre, store projekter ind imellem ;-)

Anne sagde ...

Hej Ulla . jeg melder mig til julekalenderbroderialong'en, men med en julesæk istedet :-)
Indlæg kommer på min blog en af de nærmeste dage.

Anne
fruand.blogspot.com

Jette sagde ...

Øh, hvad er waldorfdukker?? Øv, nåede ikke det julemarked, det lyder ret godt. Din abalone er bare så smuk i farverne.