lørdag, oktober 16, 2010

Efterårsferie

Næsten da. Der skal lige slukkes par mere presserende opgaver såsom ansøgning til ens eget job, et par møder og den slags, inden der er dømt EFTERÅRSFERIE mandag eftermiddag. Tirsdag er erklæret egodag, hvor jeg har en date med en strikkekollega, der deler mit stofmisbrug. Resten af ugen er mand og DM også hjemme. Der er ingen planer andet end afslapning.

 Min plan:  Så megen afslapning så muligt inden helvedet bryder løs de to uger efter ferien.  Det bliver to uger med mange møder, eksaminer og anden krævende begivenheder.

Nå ja skal man hoppe på flekslånsbølgen? To eller fem års fast rente hmmm stooore beslutninger.
Manden min er i Kroatien til konference. Jeg er fungerende enlig mor og ender med at blive oppe alt for længe. Så får man strikket, mens halvdårlige romantiske komedier kører i baggrunden. Næste bidrag til DMs garderobe. Igen et billed uden model, for hun vil ikke prøve den. Lige nu er hun dog lovligt undskyldt, for hun sover udenfor.

Mønster: Heftigt modificeret Sys Fredens Kjole med bærerstykke str 2-3 år. Jeg regnet den om, så den er strikket den fra oven og ned. Med Noro flower bed til 150+ kr/100 g, så skal garnet udnyttes til sidste meter.
Pinde: 2½ + 5 mm
Garn: 90 g Noro Flower Bed - entrådet og det trækker skævt især i kjolestykket strikket på p 5.


De mørke, kolde efterårsmorgen afslører. at det snart er tid til at finde vinterudstyret frem. Jeg har fattet hæklenålen og er igang med at udsmykket et grønt silketørklæde med hæklede blonder. Alt sammen fra Pure Pope, megalækker butik og priserne er ganske rimelige. Tak for link Bettina.
Fnuglet, superblødt silketørklæde og endnu skønnere silkegarn, der sælges i små portioner. Der går 12 g til muslingerkanter for enden af tørklædet. Meget meget smukt. Eneste ulempe er, at tørlædet må have været pakket med sandeltræ eller lign. for det lugter rimelig stærkt for min næse, der ikke er vant til parfume. Mon ikke et par timer i blæsevejret kurere det.
ETA: Eva - blonden hækles direkte på tørklædet, der er løst vævet.
Når DM vågner, så skal vi en tur i Skoven og samle kastanier. Indtil da, smutter jeg hen på sofaen og strikker.

9 kommentarer:

Eva sagde ...

Hvordan hækler du muslingerne fast på tørklædet? Det ser rigtig fint ud:)

Clemme/Trine sagde ...

Skøn skøn kjole i Noro :) Og sikke en fin kant :)

Kirsten sagde ...

Herlig kjole :-) Hvis jeg kunne passe den, så byttede jeg gerne med noget DM synes som.
God efterårsferie!

lykkefanten sagde ...

Uha, farligt link!!!

Skøn lille kjole, og dejligt at høre, at du har tænkt at prioritere digselv i ferien! Jeg ønsker god, og kreativ, ferie til dig!
Kh Karen

Bebiane sagde ...

Virkelig sød kjole du strikker, de farver fra Noro er altid så gode.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Håber din plan om afslapning holder. Hvor bliver DMs farveglade kjole bare sød. Og ja, garn i den prisklasse skal bare udnyttes til sidste meter.

Jette sagde ...

Åh, ja sådan en ferie smutter hurtigt, men dejligt at bare slappe af med nørklerierne. Og Noro kjolen er bare så sød, håber det passer prinsessen at bruge den. Det ser godt ud dit tørklæde med de kanter på.

Gitte sagde ...

Skøn kjole - dejlige farver.

Jeg er vild med den hæklede kant omkring silken. Har længe overvejet hvordan...... Det kræver nok noget specielt stof - eller måske bare en speciel hæklenål...

Kurt John sagde ...

The little knitted dress is so cute. It suits my niece. Love it.