onsdag, juni 02, 2010

Quilt & Abalone

Jeg har fået nyt legetøj og strikkepindene bliver forsømt, mens jeg muntre mig med min nye symaskine. Feriepenge og honorar for 3 dages censortjans kombineret med et rigtig, rigtig godt tilbud drømme Bernina. Der er allerede syet tøj til DMs sommergarderobe og selvfølgelig eksperimenteret med noget patchwork. Nå ja og så vanker der nok en historie om nylon chiffon, strimler og om at sy et pettiskirt uden rynkeapparat engang i fremtiden. Der er alt det en quilter drømmer om og meget mere. Bernina har sådan en fancy dims til frihåndsquiltning, så der skulle hurtigt flikkes en top sammen og så ellers eksperimenteres.
Stof: Assorteret Civil War reproduktionsstof fra USA. Færdigt mål ca. 40 x 40 cm.
Mønster: Medallion Quilt let modificeret (kvadratisk istedet for rektangulær), sådan et Fat Quarter Friendly mønster. Gave fra svigerforældrene.
Hot or Not: Nøj hvor er det nemt at frihåndsquilte, når man har sådan en fin laserstyret dims, der selv regulerer stinglængden. Anvendelse hmmmm dukketæppe? kontordekoration? dug? et eller andet bliver den nok brugt til.

Billeddokumentation for fejlen i Abalone, ubetydelig, men nok til, at jeg selv spotter den med det samme.

8 kommentarer:

Eva sagde ...

Ny symaskine,- uh hvor er du heldig:)

ulla sagde ...

Tllykke med den nye maskine. Elsker også min 44o, bare lyden gør mig glad i låget og så elsker jeg at den er stærk som en okse:-)

Lena sagde ...

Tillykke med maskinen - der er bare ikke noget som ordentligt grej!

Jeg ville også have strikket tilbage.

Britt sagde ...

Stort tillykke med din nye Bernina! Jeg er også en lykkelig Bernina-ejer, selvom min er 20 år gammel og jeg snildt kunne drømme om en nyere.

Anonym sagde ...

Super - tillykke
Godt at det lykkedes på trods af husspetaklerne i foråret.
Håber at søløveriet er gået over med eller uden hjælp af et glas vin i fredags.

/ Kirsten

Strikkeheksen sagde ...

Jamen, jeg kan da også være med, jeg har en Bernina med 12-14 år på bagen :-) En gang i en fjern fortid syede jeg rigtig meget.

Det må være skønt at få en helt ny og det ser jo ud til, den virker ;-)

Dorte sagde ...

Jeg er normalt ikke i tvivl om, at jeg selv ville pille op, hvis jeg fandt en fejl der generede mig længere nede i et strikketøj.

Men i dette tilfælde må jeg indrømme, at jeg selv ikke med din markering kan finde fejlen ... og jeg HAR taget briller på :-)

Beate sagde ...

Det er altså så irriterende med fejl som kun en selv kan finde :-0
For man ser kun fejlen- hele tiden.