torsdag, juni 24, 2010

Lang Prinsessetrøje

Nå mens Danmark tilsyneladende får en seriøs omgang bank af japanerne, er det blevet tid til at indlæg på den forsømte blog. Manden er ikke videre deprimeret for USA er jo gået videre. Det er jo godt at kunne spille på to heste. Forhaven og et par meter hæk har været gravet op, men nu skulle kloaken være fikset. Vi satser på, at næste regnskyl ikke giver undersøisk andedam. DM var vældig fascineret og et par dage med gravko på egen matrikel var stooooort. Arbejdslivet er hektisk , sommeren er den travleste tid med konferencer, eksaminer, og forskning. Nogen er kommet til at indsende et kamikazeabstract til en konference og en censortjans i storstaden... hmmm det var lidt tillokkende med en lille uge i Firenze selvom det er juli med censorlommepenge.
Eftersom kommentarerne på mine seneste indlæg tyder på, at den lyserøde fase er næsten uundgåelig og et prinsseflip også en mulighed, ja så skal DM have en bluse i den stil. Jeg glæder mig så til den tyrkise fase... :-) Ej så slemt er det ikke idag var det tre forskellige nuancer af gul og dyreprint, der var dog giraffer på 2 ud af tre....

Mønster: Lang Prinsessetrøje fra Navia str 3-4 år designet af Martha Thomsen
Pinde: 3,75 mm
Garn: lige knap 3 nøgler Navia duo i grå og 1/5 nøgle råhvid
Hot or Not: Den er fin, let og meget anvendelig. DM viser endda interesse for den. Mønstret er ok, fedt snit og sjove detaljer, men mønsterborten på skulderen med prinsessekronerne egner sig ikke til jaquardstrik, det burde være gobelinstrik. Intet er omtalt i opskriften. Den øverste bort med blomster bliver underlig, hvis man ikke veksler mellem 2rsm og 2r dr samme på pinden efter. Relativt hurtigt strikket. Navia er tilgengæld rigtig lækker og prisen er jo absolut medgørlig. Garn og opskriftshæfte har kostet under 200 kr. Det er bare synd, at navias farvede garn er så firseragtigt og ikke rigtig passer med de skønne naturfarver.

Abalone vokser stille og roligt med en 10-20 pinde om ugen og en lille sommertop til frk DM er også undervejs.

4 kommentarer:

Lena sagde ...

Fodboldkamp giver masser af tid til at læse blogs - jeg kan sagtens følge med i kampen for naboerne hujer høøøøjt.

Sød, sød trøje som altså også falder i smag? Navia har nogle fine opskrifter - luer meget på deres vikingetrøjer. Jeg giver dig ret i at deres farvede garner er lidt kedelige.

Britt sagde ...

En rigtig fin trøje til hende prinsessen in spe. Du kan være helt sikker på at den lyserøde fase kommer og at den går over igen - du skal bare bide tænderne sammen nogle år.

Jette sagde ...

Ej, den er rigtig sød, håber hun vil bruge den trods farven. Og ja du har ret i at Navia er superlækkert at strikke i, og synd at de laver de skrigende farver, ellers kunne vi godt lave noget mere i det.

Inges uldprogram sagde ...

He he, det er skønt at have en datter :-)
Og en søn også selvfølgelig også
:-)