fredag, maj 28, 2010

Tea Time

Host host vi puster lige støvet af bloggen... Nogen render rundt og lyder som en søløve og så har der ikke engang været alkohol involveret. Hmmm hvornår fik jeg egentlig sidste mere end en halv flaske vin ??? Chancen er der på fredag. Jeg er inviteret foredragsholder og min deltagelse i festmiddagen inkl 1 flaske vin er sponsoreret. Nå men jeg er nu nok flink og deler med mine studerende... Man har det også meget bedre, når DM kalder kl meget tidligt og fuglene kvidre endnu tidligere, når man kun har fået et par glas rødvin.
Manden var 5 dage i California over pinsen, vendte hjem med 8 flasker vin til de voksne og 24 dåser play-doh til DM. Fornuftig prioritering af bagagen. Livet er langsomt ved at vende tilbage til normalen med enkelte episoder, som da DM ved et uheld væltede havgryn og mælk ud over mor klædt på til konference og networking ooooooooppps.
Strikket bliver der ikke ret meget, men jeg er færdig med at trævle 8 omgange tilbage på Abalone. Jeg havde glemt at skifte fra den mørkegrønne, til den mørkegrønne med blå nister. Det er selvfølgelig en af de fejl, kun jeg selv ville se. Den ville tilgengæld irritere mig hver eneste gang, jeg brugte trøjen.

Som lovet et billede af en færdig tea time:

Mønster: Tea Time, Martine Storey i Rowan Classic Summer
Garn: 6½ nøgle (844 m) RYC Cashsoft (uld/mikrofiber og en slat cashmere) DK i lys lilla
Pinde: 3,25 & 3,75 mm
Hot or Not: OK og fin til sommerbrug. Selve designet er super, garnet er på grænsen til at være for plastikagtigt


Et lappeprojekt er også blevet færdigt. Mit første forsøg ud i at sy den slags i hånden.

Så slutter vi lige med dagens bedste IT-joke: Emails fra vores egen webmaster ender i "Junk mail" folderen hihihihi....

7 kommentarer:

Eva sagde ...

Rigtig flot bluse! Den kunne jeg godt tænke mig at strikke, måske i noget bomuldsagtigt. Jeg kan næsten ikke holde ud at have uld på min krop, desværre.
God lørdag.

hanne sagde ...

mit alkoholindtagg blev også kraftigt reduceret, da der kom dagenderpå pligter til overflod. Tre unger og tømmermænd er ikke forenelige :) Hvad er det for en lap??

Jette sagde ...

Skøn farve trøjen har, skal vi ikke se den på?? Og kurven er rigtig sød, og det er hyggeligt at sidde at sy det i hånden. Griner, kan lige se det for mig med havregryn og det hele...:o)) Nyd din middag på fredag og lad manden tage morgentørnen.

Lena sagde ...

Rigtig fin bluse - den ser rigtig brugbar ud.
Ak, ja, der bringer minder om en syg Kristine der lige skulle have n krammer inden jeg en tidlig morgen tog på arbejde (far var hjemme) og hun kastede op ud over tø og nyvasket hår....

Kirsten sagde ...

Fin trøje, sommerkæk (og kort?). Det med de blå nister står ikke lysende klart via billedet, men er helt sikkert tydeligt for strikkeren.

Strikkeheksen sagde ...

Det gør ikke noget, at det støver lidt, den Tea time er da blevet SÅ lækker :-)

strikkeforsker sagde ...

Takker mange gange. Ingen billede af Tea Time in action, skal lige have fundet en fotograf først.

@ Hanne Lapper = patchwork. Ak ja og når de bliver teenageret forventer de, at man henter dem efter en bytur