tirsdag, marts 23, 2010

Tiboodoo's Cardigan

Hey ho endelig kan jeg skrive om seneste færdige projekt, en cardigan til DM, imens dryp-dryp lyden fra radiatoren bryder stilheden i stuen. YES nu skal vi også have en VVS mand på besøg. Det bliver bedre og bedre... Behøver jeg nævne, at temperaturreguleringen i ovnen er hmmm alternativ? Nå men det siger sig selv, at ved rebudgettering blev hobbypengene til Middelfart overført til vedligeholdelseskontoen. Det er meget godt, at der er et par vakuumposer med garn ovenpå og jeg lige er startet på Abalone. Der er fuld valuta for pengene i Abalone. I aften skal jeg strikke de 3 pinde tilbage, som jeg strikkede i går. Jeg er på den allernederste del af bullen, hvor kanten er en smuk 2/2 rib med vrang på udvalgte pinde. 2/2 rib, men to farver, 300+ masker og pind 2,75 går laaaaangsomt. Men farverne er så smukke og passer perfekt sammen. Flipping out tæppet mangler blot en kant, den skal jeg muntre mig med i weekenden. Nååå nej, vi skal holde 2 års fødselsdag. Så til Påske da :-)

Mønster: Tiboodoo's Cardigan 0248 med smock på bærestykket str 3 år
Garn: Tiboodoo's Merinos i lækker chokoladebrun 6 nøgler minus 1 meter. Opskriften siger 7 og det er vist korrekt. Hermed 750 m på Garn'O'Meteret
Pinde: 4 mm
Hot or Not: Frk DM har indtil videre nægtet at ifører sig den, så om det falder i hendes smag vides ikke. Moderen siger, at den er praktisk og anvendelig, smocken giver en fin struktur. At sy smock i hånden er ikke lige min favorit disciplin. Tiboodoo's har nogle flotte designs, men hvis man er til minimal montering a la Geilsk, så skal man lige tænke sig om en ekstra gang. Der er er altid min en aftens monteringsarbejde med sammesyning, kanter både strikkede og hæklede samt det løse.

6 kommentarer:

christunte sagde ...

Den er godt nok fin... Håber, datter-barnet alligevel ved en fejl kommer til at være positivt stemt overfor den. Mon ikke hun kommer til at elske den om et par uger?

Knittingbird sagde ...

Den var superflott den jakken der. Lykke til med alle vedlikeholdsprosjektene, godt du har et lite garnlager å ta av;-)

Strikkeheksen sagde ...

Ja, men så bliver den også lækker efter al den montering - den er altså rigtig fin og jeg håber da, at den unge dame kommer på bedre tanker efterhånden :-)

Uha, hvor jeg føler med dig i forhold til overførsler fra hobbykontoen til vedligeholdelse - dét skulle næsten være forbudt ;-)Trods alt godt, du har et lager!

Lena sagde ...

Jeg vidste der var en mening med et (stort?) garnlager - godt du kan shoppe lidt hjemme. For det meste er det dejligt at være husejer, men jeg føler godt nok med dig for tiden.

Og så er det en rigtig flot trøje frk. DM har fået sig - er hun ved at komme ind i den lyserøde alder siden hun ikke vil iføre sig chokoladebrun (skøn farve i øvrigt)?

Britt sagde ...

Hurra for et godt garnlager!
Rigtig fin lille cardigan til datterbarnet. Tja, de små tøsebørn kan have en meget fast mening om hva de vil have på.....suk.....jeg har strikket en del, som ikke ligefrem bliver tyndslidt af hende....
Glæder mig til at se lidt til Abelone.

Jette sagde ...

Åh, ja, de små bestemte damer med deres egen mening, håber hun vil bruge den, for den er rigtig sød. Og tillykke med fødselsdagen til hende. Og kæmper stadig med min snoningskant på p. 2.5, måske når den enden her i weekenden, så man føler at det vokser bare lidt, har da lidt flere masker end dig..:o))