lørdag, februar 13, 2010

psssstttt er der nogen?

Wrooooooooooomm livet endte i nødsporet. Bloggen og strikkepindene er blevet forsømt på det grusomste. Manden og jeg har tilbragt fem dage indenfor de sidste tre uger på matriklen samtidigt. Hr Strikkeforsker har været på to ugers kursus i London. Det har været hmmm hektisk (læs: panik) og DM har været i vuggestue hele to dage i løbet af de to uger. Bedste har reddet min r*v og boet hos os i flere dage, så jeg har kunnet være på kursus og fået slukket de værste ildebrande på arbejde.
Manden var sød nok til at sponsorere en flybillet til mig og DM, så vi kunne komme på besøg sidste weekend. Det var nu dejligt med 10 C og forårsagtigt vejr samt storbyatmosfære. Lørdag formiddag havde jeg egotid. Der blev tid til at besøge Shaukat (Advarsel billigt libertystof), Liberty og til bare at sumpe på en café med en latte og dagens avis.
Høsten fra Shaukat fraregnet det røde, blomstrede noget, der er fra Liberty's rodekasse. DM skal have bukser i babyfløjlen med balloner, jeg skal have bukser og en top i hhv det på nederste række i midten og til højre. Resten er til inspiration. Men DM ender nok med både jungle og tigerstoffet. Det pynter gevaldigt på vasketøjsbjerget nede i kælderen.
Når man nu har erhvervet en masse lækkert stof, ja så skal der jo gerne sys noget af lagervarerne. Et stk bukser til DM med 'viner (DMsk for pingviner).

Flere pingviner på vej i næste indlæg.

6 kommentarer:

christunte sagde ...

Imponerende - godt, at du kom helskindet ud af den anden ende af så hektiske 3 uger! Skønt, at I lige fik en weekend i London med lidt afslapning. Fint stof og fine pingvinbukser!

Britt sagde ...

Jo, jo - vi er her endnu.
Skønne stoffer du har hjembragt. Hmmm 10 grader og London.... Det kunne jeg godt lige klare nu.
KH Britt

Strikkeheksen sagde ...

Ja, det lyder godt nok fristende med 10 grader og London er jo altid et besøg værd :-)Det må ha´ været dejligt ovenpå sådan en hård periode.

Hvor er hun bare bedårende i sine pingvin-bukser, den lille pige (ja, jeg falder altid i svime over små piger, måske fordi jeg "kun" selv har drenge):-) Og du har jo købt ind til en mindre garderobe, kan jeg se - fine stoffer, det skal du jo nok få noget fint ud af :-)

Inges uldprogram sagde ...

Næe hov, nu er det snart ikke lille DM længere. Hun er sørme blevet stor. He he pingvinbukserne er rigtig fine.

Jette sagde ...

Er skam her endnu..:-)) Hvor er de bare fede de vinerbukser, og hvor bliver hun bare stor. Lækre stoffer du har anskaffet dig, øj, hvor ville jeg godt have været med, især med forårsvejret.

Efi sagde ...

10 grader - åh det gad jeg rigtig godt, skønne stoffer du har hjembragt