torsdag, januar 07, 2010

Frisk fra Bernetten og Berninaen

Tusind tak for kommentarerne til Underground Railroad Sampler!

Selv om 2010 kun er 8 dage gammelt er første kandidat til "Årets Kreative Flop" fundet. Onsdag aften muntrede jeg mig med maskinparken, en rest fleece og et onion mønster på huer og vanter. Supersimpelt og på en time kunne jeg da sagtens lave både en hue og et par foerede vanter?
Der var stof på lageret og så undgik jeg en tur i Rosengårdscentret.
HA - den gik ikke. Jeg nævner i flæng at lave to højre vanter i ydervanten, sy indervanten sammen med stoffets forsider vendende hver sin vej, total kikset sammensyning og i et velovervejet øjeblik røg indervanterne i skraldespanden. Hvordan er det liiige man syr rib fast til tumlingevanter på en overlocker uden friarm?

Hue er i str 2 år og er %&%¤###"$£ for lille til DMs hoved. Så meget for ikke at måle hovedomkredsen af et sovende barn. Vanterne er til sovebrug i VS.

Noget større succes var der med næste idiotsikre projekt. Et forklæde til min lille køkkenskriver, der skubber spisestuestolen de 4 m hen til køkkenbordet og klatre op, så snart jeg begynder at lave mad. Det bedste hun ved er når "vi" bager boller. Ganske underholdende og hun sviner ikke ret meget mere end mig.
Stof: "Back to School apron panel". Man køber et stykke stof, hvor forklædet, lommerne og syvejledning er fortrykt. Jeg glemte så bare i et blondt øjeblik at købe baggrundsstof i samme stofkollektion. Istedet for oversøisk handel, som jeg seriøst overvejede, endte det med hvidt bomuld fra lageret. Tja-tjing 150 kr i sparegrisen til en ny symaskine og en selvfed fornemmelse :-)
HEY - jeg huskede endda at vende bindebåndene indad, da jeg syede foer og forstykke sammen første gang trods en omgang snotøgle. Nu er det snart weekend og på lørdag skal jeg på hæklekursus wheeee.

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

He - tak for en historie om at det ikke altid går godt. Det gør det jo ikke. Jeg spekulerer over hvorfor der egentlig altid er tommelfingre i vanter, hvis det f.eks. er til sovevanter?
God fornøjelse med hæklekurset! Jeg vil øve mig på at spinde i weekenden. Heldigt at jeg tilfældigvis har 3 kg hvid merino på hemsen...
KH
Kirsten

christunte sagde ...

Du bliver da et multitalent på håndarbejdsfronten!
Hvor er det bare sødt, at hun kommer med stolen og hjælper med madlavningen.

Efi sagde ...

Dejligt at det ikke kun er mig der kan lave kludder, lidt befriende. Men søde blev de da - bare ærgerligt det med str.. Forklædet er super kækt til den lille køkkenskriver.

Lena sagde ...

Et skønt forklæde!
Hæklekursus - det kunne jeg godt bruge - god fornøjelse!

Strikkeheksen sagde ...

Jeg synes det er beundringsværdigt at du fortsatte med forklædet efter den omgang! Og det er sandelig blevet fint :-) Det er så skønt med en huslig tumling ;-)

At du bruger udtrykket "blondt" øjeblik, betragter jeg som ren racisme ;-)

ella sagde ...

Fedt forklæde! Hvor får man fat i dét stof? Mvh Anette (indehaver af tre køkkenglade drenge, sjovt nok særligt mindstemanden)

strikkeforsker sagde ...

@Strikkeheksen: Jeg er selv blond :-P
@ Christine: Takker!
@ Anette: Du skal søge på "Apron Fabric Panel", der findes mange forskellige. Mit er fra en kollektion, der hedder "Back to School" fra Avlyn fabrics og købt i USA. Jeg har vist en enkelt gang eller to set sådan et på Stof & Stils bord med assorteret stofruller.

Jette sagde ...

Griner, det kunne jeg heller ikke enes med i de små størrelser. Superflot forklæde til den lille prinsesse, så er hjælpen altid nær. Og godt hæklekursus. Håber vi ses til næste strikkecafe, når det nu ikke kunne blive i denne måned.

britt sagde ...

hæhæ...efter sådan en kludderdag har man lyst til at sparke sig selv i rumpen...men de skal åbenbart være der. Huer til børn er en særlig videnskab - børns hovedmål er absolut ikke standard..
Skægt forklæde - måske jeg skulle tage mig sammen og udstyre datteren med et - hun har været køkkenmedhjælp fra helt ligge også - elsker at sidde på bordet og være med - og er misundelig over at storebror må skære med de skarpe knive...
KH,
Britt

Louise sagde ...

Jeg elsker dit forklæde. Min bettemand, er nøjagtig ligesådan, når vi begynder at skramle i køkkenet! Det er bare så hyggeligt:-)