søndag, juli 26, 2009

Strikkeforsker i storstaden

Onsdag pakkede vi barnevognen og tog til storstaden på en orange billet. Sammen med alle de andre børnefamilier i togvognen skulle vi nemlig en tur i Københavns zoo. Årskortet til Odense Zoo giver gratis adgang, men det slutter iår, så det skulle udnyttes. Man er vel jyde :-D
Vi fik set giraffen og DM morede sig. Hun var træt og snuppede en lur, mens vi gik fra zoo og indtil Rådhuspladsen.

Der var en del uforudsete kiks på turen. Skipper Stoffer holdt sommerferien og det regnede. Blondinen i Amimono ved Rosenborg var temlig optaget af at snakke med veninden, så der blev dankortet ikke brugt.

Sommerfuglen:
DMs julestrømper er nu ved at være så langt, at lyset kan skimtes for enden af en meget lang tunnel. Der blev shoppet baggrundsstof. Som altid udsøgt service og mange fristelser. Valget faldt på et grøn stof med stjerne, der helt sikkert er inspireret af de 8-takkede fra quiltning. Nu skal jeg så lige have broderet hele strømpens fod færdig... helst inden november.


Som bekendt vandt jeg Minimegas konkurrence og gevinsten er ankommet. Nøj hvor er det fint, der skal vist eksperimenteres med decoupage...

tirsdag, juli 21, 2009

Sokkeferie

Første uge af ferien er tilbragt i bedstemors sommerhus på Helgenæs. Det var ren hygge, afslapning og enkelte dagsture. Spørger man DM var favoritten helt klart akvarierne i Kattegatcentret og så gyngestativet med babygyngen i haven. Manden og jeg er igang med at udtænke en motoriseret udgave af en babygynge...
En af dagene var vi i Ebeltoft og på markedet kom det seneste hit i strømpegarn med hjemme, tryllebold (zauberball) - strømpegarn i bedste kaunistil. Manden valgte det grønne og jeg snuppede mig et farveglad "Frische Fisch". Det er købt hos Speedyneedle's stand i Ebeltoft. Jeg savlede også over keramik og har fundet det, jeg vil have. Nu skal der bare lige findes en anledning til at starte en samling.... Sommerhusets TV har en kanal (DR1), to på en klar aften med højtryk. Der er istedet blevet strikket, læst bøger og spillet yatzy. Nogle glemte alle brædsspillene derhjemme. På pindene er næste ærme til Green Mountain Gardens Cardigan (GMGC fremover) godt igang. Til tider jonglere jeg med 5 nøgler garn ikke lige velegnet til bilstrik. Automatstrikketøjet er som sædvanlig strømper, denne gang mest til DM - et overskueligt lille projekt og perfekt til brug af rester.

Mønster: Standard strømper strikket fra skaftet og ned med båndhæl og kiletå
Pinde: 2,25 mm Golding
Garn: Far & Datter strømper i Lorna's Laces Shepherd Sock farve Ice house. 80 g til str 43 og 26 g til str 22-23. 28 g til en str 23-24 i Fortissima Socka Colori Disko-dasko glittergarn. Tudegrimme, men de skal gemmes i et par mindst lige så grimme lyserøde gummistøvler med Rasmus Klump - stav til "desperate forældre kl 20 i Kvickly dagen før første regnvejrsdag efter DM begyndte at gå".

Der er 5 dage tilbage af ferie og masser af spændende oplevelser venter. Nu er det tid til Bones og strik.

torsdag, juli 09, 2009

Green Mountain Gardens Cardigan

Bloggen er gået ned i sommergear og strikkeriet ligeså. Under sidste uges hedebølge blev der ikke strikket mange masker istedet blev der arbejdet på DMs julestrømpe. Lena er allerede færdig med Andreas julekalender. Jeg er knap halvvejs med DMs julestrømpe. Manden fyldte år i sidste uge tog traditionen tro, skulle han have et par strømper. Han fik en strømpe og en IOU for nr 2 ser sådan her ud:


Med DMs yndlingsord: Ooooppps
Tak for alle kommentarerne til DMs Ænder!
Der er bl.a. blevet lavet strikkeprøve på Karpen. Men valget faldt på Green Mountain Gardens Cardigan. strikkerprøven Første ærme er på pindene. Jaquardstrik, der på udvalgte pinde har tre farver og vrangmasker (hvem sagde selvpiner?). Den er iøvrigt påbegyndt på toårsdagen for anskaffelse af garnet.


På arbejde går alt, hvad der kan gå galt, galt. Vi nævner i flæng computer i restordre, at vores oldnordiske autoklave ikke går i spænd med moderne HFI-relæer. Den slags moderne tingester kan ikke rigtig lide 50 år gammel udstyr SUK. Behøver vi nævne, at stort set al administrativt personale er på ferie, så tough luck, hvis man mangler kemikalier og andet.... Fruen kan godt mærke, at det er første gang i 7 år, hun tilbringer sommeren på et dansk universitet i sommermode.

Men hvad jeg tog chancen og vandt bamsen eller mere korrekt: Jeg har VUNDET lækre sager, som DM vil elske. Mindst halvdelen af vinderne hed iøvrigt Ulla.

DM er lagt i seng og manden i byen efter pizza. Det er tid for vores egne lille fredagsbar og holder vi os vågne endda en (dårlig) film. Ferien er begyndt. Vi orker hverken charterkaoset eller overfyldte motorveje med en 15 mdr gammel DM, så vi tuller rundt derhjemme og snupper måske et par dage i sommerhus på det utrendy Helgenæs.