fredag, december 18, 2009

Nye bøger

Der er 8 projektrapporter, der skal rettes inden juleferien. December er iøvrigt omdøbt til "en julefrokost, en flyttet julefrokost, et aflyst julearrangement og en begravelse"... Sådan cirka en lige så dårlig titel som den Colin Firth film, der pt kører på Kanal 4.

Strikkebiblioteket fik tilført nye materialer i USA. Måske du trænger til lidt inspiration til julegaven til dig selv?

Denne gang er det ren kinderlykke, hele tre små perle til biblioteket.

1) Alice Starmores Fair Isle Knitting er blevet genoptrykt. Skøn bog, visse modeller er hmmm firseragtige. Men alle mønstrene, historien, designtips og alt det andet er tidløst. Nu venter vi bare på Aran Knitting og Pacific Coast Highway bliver genoptrykt eller en ny bog.

2) Green Mountain Spinnery, klassiske opskrifter, ordentligt garn og en fornuftig forretningsfilosofi baseret på køb lokalt og brug færrest mulige ressourcer. Et af de få firmaer, der faktisk gør en forskel.

3) Cat Bordhi, Personal Footprints for Insouciant Sock Knitters. Cat Bordhi er simpelthen genial og en af de mest oversete designere, måske fordi hun stiller krav til læseren. Et must for enhver strikker med hang til matematik og mod på at forstå de dybere detaljer.

Et stemningbillede fra Casa Strikkeforskers baghave:

Her er 30-40 cm sne, bilen er stadig ikke gravet fri af dyngerne og DM fejrede vintervejret med to sygedage. Men hun er frisk og i morgen er det weekend.

7 kommentarer:

Lena sagde ...

Jamen så er der jo ikke andet at gøre end at finde kælken frem til i morgen, så frk. DM kan komme ud i sneen.
Måske man skulle kigge nærmere på Cat Bordhi.

Strikkeheksen sagde ...

Dejligt at få fornyet biblioteket, næst efter at strikke er der jo ikke noget bedre end at læse om det ;-)

Håber, I får gavn af sneen - lige nu skinner solen højt og flot her i Nordjylland :-)

Karin Hørkilde sagde ...

Hmmmmm, det kunne da godt se ud, som om jeg skal have bestilt nogen bøger med leveringsadresse på hotellet i Orlando!!!!!!
Skønt, skønt vejr her i Esbjerg osse - knap så meget sne; men her er dejligt alligevel.
Juleknus fra Karin

britt sagde ...

Herlige bøger du der har gaflet. Jeg drømmer også om et komplet Starmore bibliotek.....
Sneen er smuk - bare den holder sig væk fra vejene ;-) Men ungerne er helt eksede ved udsigt til måske-hvid-jul..
:-) Britt

hanne sagde ...

fair isle har jeg også lige bestilt, tager du sokkebogen med til ålborg, hvis vi ses ( forhåbentlig)
hanne

Inges uldprogram sagde ...

Det er da et super lækkert supplement til håndarbejdsbiblioteket
Cat Bordhi hmmm, ja hun puffer jo op ind i mellem, og jeg HAR faktisk overvejet en af hendes bøger.

Jette sagde ...

Fede bøger til samlingen, skal også have de andre Starmore bøger, for man kan altid bruge ting fra dem, selvom det er 80'er modeller der er i. Kan du have en rigtig god jul, vi ses i det nye år.