torsdag, december 10, 2009

November Socks

December med undertitlen "Fire julefrokoster og en begravelse" er snart halvvejs. I går var der en ganske underholdende julefrokost på arbejde. Af studerende og fulde IT-folk skal man høre sandheden ;-)

På strikkefronten hersker der lidt dødvande. Det er ganske normalt efter afslutning af et stort projekt. December er ikke lige måneden, hvor jeg drosler ned og julehygger. Det er afslutningen på undervisningsperioden, planlægning af eksamen og næste kurser oveni alt det andet. Men på tirsdag kl 10 så er der mere end 8 måneder til jeg skal undervise næste gang (fraregnet en enkelt "special guest appearance". wwheeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee.

Der er blevet strømper til DM og moi færdige, mandens julegave mangler endnu en halv fod.

Mønster: standardopskriften tilsat hæl med forkortede rækker med hhv 56 m (moi), 40 m(DM) og 60 m (manden) på pind 2,25 mm til de voksne og 2½ til DM.
Garn: Schoppel Wool Zauberball til de voksne og en rest Bearfoot til DM.

Læseren med de gode øjne vil bemærke, at der ved hælen på den ene strømpe ligesom mangler den røde i regnbuen. Der var ikke nogle knuder eller andet tegn på garnbrud. Meget, meget underligt, måske drillenisserne på fabrikken vil spille symmetrinørden et lille puds?
Schoppel Zauberball er i hver fald dømt ude af min strikkekurv.

Manden og jeg ryddede her til aften 2½ x 2½ m på stuegulvet og har i fællesskab fået lavet en sandwich af quilttop, fyld og bagsiden. Nu skal bernetten og jeg bare blive enige om, hvordan den skal indstilles....

10 kommentarer:

Jette sagde ...

Sikken sokkeproduktion, det ser skisme godt ud. Irriterende med garnet når man nu vil have det ens. Glæder mig til at se tæppet..:o))

Strikkeheksen sagde ...

Skønne sokker i flotte, flotte farver - det er sjovt at se de små sokker ved siden af voksenstr. :-) Jeg har også et bundt Zauberball "Friske fisk" og ser meget frem til at strikke med de glade farver. En skam, med den manglende symmetri, når nu du gerne vil ha´ den :-(

Kirsten sagde ...

Ja, ja - socks that rocks.
Pøj pøj med eksamensplanlægning og afsluttende undervisning for denne gang. Håber det giver mere tid til forskningen

Lena sagde ...

Du har da haft gang i strømpepindene - skønne sokker. Jeg plejede også at samle quilts på gulvet - nu gør jeg det altid på mit (ret store) spisebord. Det gør ikke spor, at tæppet er for stort - man lægger først alle lagene ovenpå hinanden så de passer, glatter, og så 'trækker' man bare lidt i det og glatter det efterhånden som man rir sammen - jeg plejer at tage en 1/4 af tæppet af gangen på den måde. Jeg får aldrig folder - og derudover en meget bedre stilling at ri sammen i. Giver det mening?
Hvordan skal dit tæppe quiltes?

Lisbeth sagde ...

Jeg kan godt lide strømperne, også selvom de ikke er symmetriske.
Da jeg gik på quiltekursus, fik jeg et helt grineflip over min lærers beskrivelse af hvordan det gik til hos hende, når hun skulle samle en quilt: Først flyttede hun sofabordet, så rullede hun gulvtæppet sammen, derefter støvsugede hun og vaskede gulvet. Når det så var tørt, lagde hun bagsidestoffet ud, klæbede det fast med malertape, lagde herefter fyldet og toppen på. Så lå hun på sine ikke helt unge knæ og riede tæppet groft sammen. Derefter tog hun det af gulvet, klippede kanterne groft til, lagde tæppet på spisebordet og riede det færdigt! Herefter kunne hun starte med at quilte det.... Håber ikke, du er ude i noget lignende ; ))

christunte sagde ...

Håber, du når at få lidt decemberafslapning... Evt. i januar eller februar!
Jeg er meget imponeret over, at du overhovedet fandt frem til noget, der kunne ligne evt. mønster i dit zauberball nøgle. Jeg opgav fuldstændig med mit "Crazy" zauberball. Men jeg er ret vild med garnet alligevel.

Ulla sagde ...

Lisbet: din beskrivelse rammer næste plet fraregnet at lagene er limet og sat sammen med knappenåle. Det sidste er nok noget jeg fortryder...Men jeg har kun fri gulvplads i de 11 timer den unge frøken sover skønhedssøvn og jeg holder meget af mine 8 timers nattesøvn.

Lena: øøøøhhhhh nu syr jeg lige gitterfelterne og så bliver prøver jeg lidt forskelligt på de forskellige blokke. Kanten bliver noget frihånds noget. Gæt hvem, der drømmer om en ny symaskine?

Merete sagde ...

Ærgerligt med sokkerne. Jeg kan også godt lide dem ens. Men de er nu flotte. Mon sokker er slidstærke nok i Zauberball's entrådede garn? Det må selvfølgelig komme an på en prøve.

britt sagde ...

Wheeee - det er vist lang tid siden forskeren har haft så lidt undervisning i kalenderen - det skal da vist nydes!!
Sokkerne er fede - også selvom de ikke er helt symmetriske ud!
:-) Britt
- kan ikke huske om jeg fik kommenteret Mountain Mohair trøjen - den er suuuperfin - og med vinter lige om hjørnet er der en anledning til at bruge den :-)

schjerning sagde ...

Sokker er vel også ganske passende når man tænker på vejret, årstiden og travlheden i december. Det lyder til at du har nok at se til. Dejlige sokker :-)