mandag, november 30, 2009

Thanksgiving, Jul og Fødselsdag

Tilbage igen efter 9 dages familiebesøg i USA. Lige nu er jeg i jetlagland, den underlige fornemmelse af ikke at vide, hvad tid på dagen, det egentlig er. Novembermørket hjælper just ikke på det problem. DM er gået kold og vi krydser fingre for, at hun tidligst vågner kl 5. Jeg har samlet slumret et par timer på flyet og 30 min i eftermiddags i løbet af de sidste 32 timer. Belært af bitter erfaring gælder det om at holde sig vågen indtil en tidlig sengetid. Kufferterne er pakket ud og vasketøjsbunken er enorm. Der er blevet fejret Thanksgiving og jul med henholdsvis mad og julegaver. Oveni fik jeg fødselsdagsgaven på forskud, $$$$ og en tur med svigermor til den lokale Quiltbutik. Wheeeee. Dyrestof til DM og ren 70'er retro til mor, der skal sy tæppe og tasker.

Der blev også indkøbt bagside stof til min Underground Railroad quilt. Det andet stof er fra The Village Quilter i Mount Holly hhv civil war reproduktionsstof til lageret og stof til DMs sommerkjole.


Stof koster lige godt 1/3 af hvad danske butikker forlanger. Ahhhhmmm så der er shoppet igennem ligesom Banana Republic og OshKosh kan melde om stærkt reducerede varelagre. Dollarkursen er yderst favorabel.
Garn - selvfølgelig. Vi kunne ikke finde quiltbutikken i Mount Holly. Men Woolbearers er nem at spotte. Manden fik forklaret vejen. Vi var langt fra de første, der spurgte om vej. Mens jeg shoppede koigu til et tørklæde, til min nye vinterfrakke, og Shi Bui til et par strømper til manden.
Nu venter manden og jeg på, at klokken bliver 20.30 og vi må sove... Kl 9 i morgen har jeg en forelæsning

11 kommentarer:

christunte sagde ...

Det ser lækkert ud! Dejlige souvenirs.

Lena sagde ...

Jamen, så er du jo nok på vej i seng nu - Sov Godt!
Lækre indkøb - det er 9½ år siden jeg fysisk var i en quiltebutik i USA, men jeg kan stadig huske fornemmelsen af at stofferne nærmest var gratis. Slaraffenland.

Kirsten sagde ...

Ejj, hvor fedt! Både stoffer og garn. Jeg syr ellers ikke ret meget, men bliver fristet af at se stofferne :-) Der er noget oplivende ved at høre om sommerkjoler til DM, nu.
Ser frem til at bladre i strikkebøger ved lejlighed - det er lidt morsomt at vi har fået de komplementære bøger.
Kom godt over jetlaggen - jeg håber at DM sov godt.

Karin Hørkilde sagde ...

Nøj, hvor er det bare nogen flotte stoffer, du har kapret over there!! Jeg får lige på stedet lyst til at give mig i kast med symaskinen og lave en MASSE patchwork, tasker osv. Glæder mig til JEG skal derover i januar;-))))

Efi sagde ...

Håber både krop og sjæl er ved at lande - dejlige indkøb - men hol da op sikke en stor forskel i prisen på stof

Strikkeheksen sagde ...

Håber din forelæsning gik godt, det er lidt lettere at holde sig vågen, når man selv skal ;-)

Rigtig fine stoffer, du har fået - hvis du har amerikanske svigerforældre, må der da også være god mulighed for at lære mange quilte-teknikker :-)

Koigu garnet er SÅ lækkert, jeg har 400 g fra i sommer, hvor vi havde besøg fra USA og jeg kan næsten ikke nænne at bruge det, men jeg tror, det bliver omsat i det nye år :-)

Jette sagde ...

Håber du har sovet godt, og det er fede køb du har gjort dig der. Så står den måske på sokkestrik på torsdag..:o))

Karin Grøn sagde ...

Det er sørme nogle dejlige ting du har med hjem.

Inges uldprogram sagde ...

Jamen det ser rigtig lækkert ud. Jeg er spændt på at se dit færdige tæppe. Vil du quilte i hånden eller skal Bernina have æren?

strikkeforsker sagde ...

Takker for kommentarerne

@ Karin - du må finde nogle gode adresser inden turen og begræns bagagen, så der er plads til alle indkøbene :-)
@ Efi: Desværre er stof dyrt i DK og udvalget meget lille
@ Kirsten: nemlig - vi drømmer om sommer
@ Strikkeheksen: Svigermor kan give undervisning i basal teknik.
@ Inge: Det bliver på bernetten, jeg skal også være færdig i det her århundrede

Beate sagde ...

Fedt pingvin stof!!