torsdag, november 12, 2009

Ready - Set - Steek

Men jeg har kun 10 g tilbage af baggrundsfarven til kanterne. Men DM's først ord: Ooooopppp. Der er sendt bestilling afsted og garnet bringes med kurer tilbage til Danmark sammen med alle de andre gode pakker, der venter på mig hos svigerforældrene. I weekenden skal der klippes i strik og gøres klar til isætning af ærmer og strik af kanter. Mens jeg venter, er udvælgelsen af de næste par projekter igang. Det skal være kompakt, indeholde mange timers underholdning og være konversationsstrik. Egentlig havde jeg bestemt mig for Mille fra Design.Club.dk, men efter at have studeret opskriften skal den lige modificeres. Hvorfor pokker skal den strikkes fra neden og i to stykker? Der er basis for noget modelomregning og start fra toppen og op.

DM har bestemt sig. Lille Idas blomster er accepteret. Jeg er begejstret, det her er afløseren for baby-i-rib. Den slutter tæt i halsen og er god til at holde små vildbasser varme. Flere af dem tak!

Der er dømt hjemmearbejdsdag, jeg skal have nogle ting færdig inden næste uge og derhjemme bliver man ikke forstyrret Oveni er kaffen meget bedre. På sådan en trist novemberdag, hvor blitz er nødvendig selv i dagslys er det godt med noget farvestrålende strik:

Zauberball Frische Fisch. Farvestrålende garn omend lidt for nemt kun at fange en del af tråden, men det er hvad man kan forvente af entrådet garn.

13 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Fine farver i begge :-) Pøj-pøj med klipning. Jeg får sved på panden bare ved tanken!

Efi sagde ...

Uh ha - klipning får mig altid til AT ryste på hænderne - held og lykke med den fine trøje og de lækre sokke - rigtig dejlige farver i begge, dejligt at DM godkendte

zeusstrik sagde ...

klip klip, har du nerver til det ??

Inges uldprogram sagde ...

Hvor er det flot det mønsterstrikkede. Det er du faktisk skrap til, og held og lykke med klipningen.

Lena sagde ...

God klipning!

britt sagde ...

God fornøjelse med klipningen - den bliver rigtig fin.
Fede farver der er i det sokkegarn, det kan da lyse enhver grå novemberdag op.
:-) Britt

Linda sagde ...

Hold da op, stort arbejde... ikke ryste på hænderne ;o)
Hvor er Lille Ida blusen fin, godt at hun er glad for den.
Vilde sokker siger jeg bare! Man bliver da vågen når man ser ned på sine fødder :o)

Beate sagde ...

Så mange flotte ting du har lavet- Lille ida er bare kæmpe sød.
Mønstret er meget flot også i vanter og huer-

Strikkeheksen sagde ...

Jeg synes også klip i strik er grænseoverskridende og jeg beundrer de modige kvinder, der bare klipper løs :-)Skal blive spændende at se det færdige projekt.

Jeg har også lige købt et nøgle "Frische Fish", det er helt fantastiske farver :-)

Jette sagde ...

Det ser godt ud det hele, og glæder mig til at se trøjen færdig. Og godt at DM besluttede sig for at kunne lide Lille Ida.

Karin Grøn sagde ...

Det er bare nogle skønne farver du har sat sammen- sokkerne er helt fantastisk farvemættede - skønt at se.

Anonym sagde ...

Klipperiet er sikkert eksekveret nu - ellers held og lykke! Den er flot (og varm).
Zauberballen er flot, men ja for pokker, hvor splitter det let. Det er ikke ren automatstrik i det garn. Pang på en novemberdag :-)

KH
Kirsten

strikkeforsker sagde ...

Takker - Opklipningen er eksekveret, det er slet ikke så farligt, når man blot er varlig.