lørdag, september 26, 2009

Bare det altså snart var JUL


Bagside:

Fakta:
Forside: Stramajkit "Shaker Stocking" fra Primavera (udsolgt?) købt hos Sommerfuglen i maj sidste år, fortrykt lærred og anchor wool tråd komplet med nål og pose til projektet.
Bagside og foer: Patchworkstof off-white med grønne ottekantede stjerner
Andet: Bagsiden har et lag "quiltbatting" i bomuld for at gøre den kraftigere. Strømpen og foeret er øverst sat sammen med guldbånd.
Hot or Not: Hot, jeg er ganske tilfreds og kunne sagtens beholde den til mig selv. Jeg har bevidst fravalgt barnlige motiver, for den holder forhåbentlig i rigtig mange år.

Lena og jeg har haft en lille julebroderi snøvl along med deadline jul 2009. Andreas har allerede fået en julekalender. Men præcis 3 måneder før jul (d. 25 september) og den dag DM rundede 1½ år er hendes julestrømpe helt og aldeles færdig. Nu overvejer jeg så, om min egen totalkitchede julestrømpe skal opdateres, manden holder krampagtigt fast i hans barndoms julestrømpe... Men slå mig lige hårdt i hovedet, hvis jeg nogensinde foreslår, at jeg skal lave til hele familien i stramaj :D

Nu overvejer jeg så, hvad min bonus skal være, men kunne godt bruge nogle ideer. Giv dit forslag i kommentarboksen!

11 kommentarer:

Efi sagde ...

Hvor er den altså bare super - den er så hyggelig at se på, rigtig rigtig fin er den blevet - men sikke mange sting, puha da det kræver da viljestyrke.

God bid - tja det bør bestemt da være til dig selv - noget strik - du drømmer om - der er virkelig meget der kan friste p.t. - Geilsk rundstykke - den er bare så sjov at strikke - men der er da også Annette Danielsens nye bog - Det er ganske vist - den er også lækker - jeg gemmer den for min svigerdatter lidt endnu.

britt sagde ...

Selvfølgelig skal man da holde fast i sin barndoms sok - det er jo den, der indeholder alle følelserne.
Godt gået - den er virkelig fin - hun kommer til at knuselske sin sok!
Bonus? Tja, luksusgarn har du jo....og det samme med topklasse-tools....måske det der kit, du har sukket efter et stykke tid?
KH,
Britt

Lena sagde ...

Sådan! Hvor er den flot!! Motivet er så fint - julet, men også rigtig meget vinter. Du kan da vist godt klappe dig selv på skulderen.
Belønning? Den er godt nok svær - taler vi garn, stof, bøger eller broderi? Jeg ville nok gå efter noget jeg har undladt at købe i laaaaang tid fordi der er så meget på lager i forvejen.

Strikkeheksen sagde ...

Hvor er den fin, rigtig meget vinter og en lille smule jul :-)

Er det egentlig ikke et kæmpearbejde, der udløser f.eks. en Donna? Ja, hvad ved jeg om agúrkesalat ;-)

Angelika sagde ...

Den er smadderflot ! Den vil hun elske evig og altid.
Beloenning...hm : hvad med et broderikit til en julestroempe til dig selv ?

Jette sagde ...

Hold da op hvor er den flot, og den kan jo sagtens bruges selv om man ikke er barn mere. Sikke et arbejde. Ville godt kunne have klikket billedet større, men du kunne jo tage den med på Cafe??
Luksusting: Du har jo en masse gode ting på lageret allerede, men hvis jeg husker rigtigt, så et Seyfarthprojekt måske?? Eller et eller andet i cashmeregarn. Du har fortjent det, helt sikkert. Eller shop amok i Fasset stofforretningen i Søndergade.

Lise (fru Kvist) sagde ...

Det kan man da kalde rettidig omhu! Så lige det første blad med nissetillæg i denne uge, så vi er åbenbart godt på vej. Sokken er superflot, selv i september. Jeg vil også gerne se den live, så måske den kan komme med torsdag?

Jeg vil også stemme for et Seyfarth-kit, selv om jeg synes hun skylder Kaffe Fassett en omgang, og at det er snyd at man først køber et kit til en formue og derefter selv skal rulle garnet op i små stykker. Du spinder jo, så du må have mere tålmodighed end jeg.

lykkefanten sagde ...

Den er godt nok blevet helt utrolig flot! Jeg er sikker på, at DM nok skal knuselske den i rigtig mange år.

Belønning? Hmmm, måske en troldekugle eller andet glitterstads? Eller i den mere håndarbejdsprægede afdeling noget lækkert garn, eller en skøn samling fat quaters? Eller et lækkert lille strikkekit du har sukket efter?

Kh Karen S

Kirsten sagde ...

Hvor er den flot! Den bliver et familieklenodie.
Måske er det et Rowan-abonnement, der er belønningen?

Knittingbird sagde ...

Jeg er bare fullstendig imponert og bøyer meg i støvet! For et flott stykke arbeid:-) Skulle ønske jeg kunne overskue noe sånt til mine to, men korssting kan jeg bare ikke med. Du er en av mine hverdagshelter Ulla, som klarer å sjonglere både forskning, universitetsarbeid, barn og håndarbeid på strak arm. Hva med en premie som gir instant gratification, f.eks. et plagg du ikke kan kjøpe deg fordi du egentlig heller burde strikke noe sånt? Selv er jeg så smått tilbake i strikkebloggverdenen, med en ny blogg og et nytt nick - skal tro om du husker og kjenner meg igjen fra "gamle dager"?

HandmadeByMalle sagde ...

jamen dog...., hvor blev den julesok dog smuk og sikke et stort sykke arbejde. den kan pigebarnet jo have glæde af i mange mange år.