torsdag, august 20, 2009

T - 4

4 dage tilbage inden undervisningen brager løs. SAS holder udsalg og jeg scorede billige billetter (efter SAS målestok) til Newark. Så nu skal der holdes vaskeægte Thanksgiving og så snupper vi en omgang jul dagen efter. Der er intet som at glæde sig til ferie. Jeg skal igang med at spare op til hobbybonanza og gøre plads på lagerert, svigermor har lovet at tage mig med til en quiltbiks, samt planlægge hvordan man underholder en 20 mdr gammel DM på en 9 timers flyvetur... Vi satser på, at eget sæde og det for DM endnu uudforskede fænomen "TV/tegnefilm" gør opgaven lettere for forældrene.

GMGC er startet igen og denne gang er maskeantallet rigtigt. Automatstrikketøjet er en vuggestuetrøje til DM efter min plakatopskrift på børnestrik fra Regnbågen. Der strikkes mest i bilen og til strikkecafé. Første ærme er igang:
Til gengæld trækker symaskinerne. I lørdags holdt jeg store klippeaften, mens DM sov ovenpå og manden var forvist til at spille Axis & Allies med en legekammerat i kælderen. Stuegulvet blev brugt som klippebord og CSI som baggrundsunderholdning. Der blev klippet to par bukser, en vest og en hagesmæk til Odense's (u)heldigste barn.

2 kommentarer:

Lena sagde ...

Det lyder som en ferie man skal glæde sig til. Desværre har jeg ingen gode underholdningsråd - min 18 måneders dreng vil ikke sidde stille i en bil, i en klapvogn eller på armen...han vil gå selv!
Glæder mig til at se hvad du får syet.

Jette sagde ...

Uha, det lyder spændende, kan du ikke tage mig med en tur, ville godt lure på de garnbutikker over there..:o)) Du får nok forøget stoflageret en del.