søndag, juli 26, 2009

Strikkeforsker i storstaden

Onsdag pakkede vi barnevognen og tog til storstaden på en orange billet. Sammen med alle de andre børnefamilier i togvognen skulle vi nemlig en tur i Københavns zoo. Årskortet til Odense Zoo giver gratis adgang, men det slutter iår, så det skulle udnyttes. Man er vel jyde :-D
Vi fik set giraffen og DM morede sig. Hun var træt og snuppede en lur, mens vi gik fra zoo og indtil Rådhuspladsen.

Der var en del uforudsete kiks på turen. Skipper Stoffer holdt sommerferien og det regnede. Blondinen i Amimono ved Rosenborg var temlig optaget af at snakke med veninden, så der blev dankortet ikke brugt.

Sommerfuglen:
DMs julestrømper er nu ved at være så langt, at lyset kan skimtes for enden af en meget lang tunnel. Der blev shoppet baggrundsstof. Som altid udsøgt service og mange fristelser. Valget faldt på et grøn stof med stjerne, der helt sikkert er inspireret af de 8-takkede fra quiltning. Nu skal jeg så lige have broderet hele strømpens fod færdig... helst inden november.


Som bekendt vandt jeg Minimegas konkurrence og gevinsten er ankommet. Nøj hvor er det fint, der skal vist eksperimenteres med decoupage...

4 kommentarer:

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Lyder som en hyggelig tur, trods div. kiks (og ringe service).

Glæder mig til at se julestrømpen færdig; sikke et arbejde....

KH Tina

Jette sagde ...

Glæder mig til at se den julestrømpe færdig, det ser ud til at være et mega projekt, hun ser jo frem til at den sok kommer frem hvert år. Glæder mig også til at se Sommerfuglen om et par uger.

zeusstrik sagde ...

jeg har også en fobi overfor ekspedienter med opmærksomheden afledt af mobiltelefoner, godt du ikke svingede kortet, så kan de lære det :)
Jeg savner også jer!! håber vi ses snart.

britt sagde ...

Flot sok - og så er du snart færdig - wheee...
hende blondinen havde godt nok heller ikke solgt noget til mig....og så har jeg så svært ved ikke at sige noget til dem....jeg synes det er så flabet ikke at have attention på kunden.
:-) Britt