torsdag, juli 09, 2009

Green Mountain Gardens Cardigan

Bloggen er gået ned i sommergear og strikkeriet ligeså. Under sidste uges hedebølge blev der ikke strikket mange masker istedet blev der arbejdet på DMs julestrømpe. Lena er allerede færdig med Andreas julekalender. Jeg er knap halvvejs med DMs julestrømpe. Manden fyldte år i sidste uge tog traditionen tro, skulle han have et par strømper. Han fik en strømpe og en IOU for nr 2 ser sådan her ud:


Med DMs yndlingsord: Ooooppps
Tak for alle kommentarerne til DMs Ænder!
Der er bl.a. blevet lavet strikkeprøve på Karpen. Men valget faldt på Green Mountain Gardens Cardigan. strikkerprøven Første ærme er på pindene. Jaquardstrik, der på udvalgte pinde har tre farver og vrangmasker (hvem sagde selvpiner?). Den er iøvrigt påbegyndt på toårsdagen for anskaffelse af garnet.


På arbejde går alt, hvad der kan gå galt, galt. Vi nævner i flæng computer i restordre, at vores oldnordiske autoklave ikke går i spænd med moderne HFI-relæer. Den slags moderne tingester kan ikke rigtig lide 50 år gammel udstyr SUK. Behøver vi nævne, at stort set al administrativt personale er på ferie, så tough luck, hvis man mangler kemikalier og andet.... Fruen kan godt mærke, at det er første gang i 7 år, hun tilbringer sommeren på et dansk universitet i sommermode.

Men hvad jeg tog chancen og vandt bamsen eller mere korrekt: Jeg har VUNDET lækre sager, som DM vil elske. Mindst halvdelen af vinderne hed iøvrigt Ulla.

DM er lagt i seng og manden i byen efter pizza. Det er tid for vores egne lille fredagsbar og holder vi os vågne endda en (dårlig) film. Ferien er begyndt. Vi orker hverken charterkaoset eller overfyldte motorveje med en 15 mdr gammel DM, så vi tuller rundt derhjemme og snupper måske et par dage i sommerhus på det utrendy Helgenæs.

5 kommentarer:

Jette sagde ...

Helt utroligt at du allerede kaster dig ud i flerfarvestrik så hurtigt, det er godt gået, men nu er du selvfølgelig også i træning.
God ferie til jer.

Strikkeheksen sagde ...

Lyder som et intelligent valg - rigtig god ferie :-)

Det skal blive spændende at følge dit selvpinere ;-)

Strikkeheksen sagde ...

e udskiftes med i :-)

Gittemay sagde ...

Helgenæs er et skønt sted...:-) Meget meget klogt valg - det er næsten garanti for god ferie :-))

KH Gittemay

Inges uldprogram sagde ...

rigtig god ferie Ulla. forstår godt det med ræset.