søndag, juni 07, 2009

Silkevejen

Min status som enlig mor er ophævet, manden er hjemvendt fra Kinesiens land belæsset med passende gaver til DM og jeg. 3½ m blommefarvet silke til den ene og et selvlysende pistaciegrønt abelignende plysdyr, der er døbt Meng, til den anden. Tøjdyret er af mærket Kapo, men et forsøg på at besøge hjemmesiden bliver blokeret af Firefox pga sikkerhedsproblemer, et vaskeægte kinesisk website. Hvad skal man lave af 3½ m silke? Ideer og shoppelinks modtages med glæde.

Torsdag var der besøg af Marianne Isager på Kulturmaskinen, det var meget spændende og jeg fik lyst til at rejse tilbage til Japan igen og strikke en hel masse modeller fra bogen bl.a. Karpen, Sommer i Tokyo, Stenhaven og ... og ..... Både MI og Annette D er iøvrigt igang med børnemodeller inspireret af HCA uafhængigt af den anden. Det glæder vi os til.

Angående sidste indlæg: Tak for roserne til DM :-)
Mens DM snorkede fik jeg motioneret symaskinen, det blev her påbegyndt.

Mønster: Meedom & Meedom
Stof: Turkis Seersucker fra Stof & Stil i Tilst v. Århus. og Hørbånd med damptog fra Malika & Rosa .Godt nok har jeg nærmest en stofbutik i baghaven, der er på den direkte vej til/fra arbejde, men det er en Stof2000 :-(

Hot or Not: Hot og en vaskeægte prisbasker til under 40 kr for et sæt tøj. Det kan man knap få en bodystocking for på et lagersalg.

Strik: Næste Ændetape er skudt igang

8 kommentarer:

Linda sagde ...

Nøj, heldige kartoffel, 3½ m silke... jeg er selv ret vild med silkenatkjoler :o)
Ellers en slå-om model med god vidde i nederdelen? Lån et par Burda Mode på biblioteket, det er gode mønstre. Jeg ved endnu ikke om man kan stole på feks stof2000 (eller kreative kvinder, men det er vist samme læst...)
Jeg er i øvrigt igang med indigo, og kæmper mig igennem ikatmønsteret

Lena sagde ...

Min ynglingskjole er i silke... Jeg ville nok kigge kjolemønstre. Rap, rap.

britt sagde ...

Skønne gaver.
Jeg vil helt klart sy mig en klassisk/enkel festkjole. Sådan en med smalle stropper, tæt om busten og måske empiresnit og så ellers smal - uden at være stram - nedad.
Måske med et pyntebånd/perlehalløj lige under busten i empire-snittet.
Jeg har en sådan lang kjole og det er den, der bliver hevet ud af skabet igen og igen, når der er fest. Og den farve bliver aldrig umoderne!
God fornøjelse - også med ænderne.
:-) Britt

Jette sagde ...

Sikke fint sæt du har syet til DM, og det var et dejligt møde med MI, glemte helt at se hendes børnemodeller, havde for travlt med lagkage.... Og en enkel festkjole skulle du jo nok kunne få gennem symaskinen.

Tanterne, Charlotte sagde ...

En kjole! 3,5 m må være nok til de fleste modeller. Og Britts beskrivelse af en kjole får mig til at drømme om netop sådan en.

Kirsten sagde ...

Mmmm, silke. Det må næsten blive en kjole med en masse fald.
Tak for et godt arrangement med Isager, det var virkelig sjovt at høre historien bag modellerne. Kan se at du også har Løvfald på programmet nu, den står helt sikkert også på mit, sammen med en enkelt Isager eller to.

Inges uldprogram sagde ...

Enig stof 2000 er der ikke meget grin ved. Vil lige sige at næste gang du skal til Kbh. så kig et smut forbi Skipper stoffer på Gl. Mønt. Det vil du helt sikkert kunne li'.

zeusstrik sagde ...

jeg foreslår fede haremsagtige bukser og7eller en folderig tunika

nuttet sæt til miniforskeren!