søndag, juni 14, 2009

Drunkard's Path

Fru Strikkeforsker er arbejdsramt, det er eksamens, konference og strategimødesæson... Ugen sluttede med det årlige forskertræf, hvor jeg frisk fandt de nålestribede uldbukser og den råhvide business skjorte frem fra gemmerne og hev et par fikse nye røde laksko frem fra en skotøjsæsken. Man skal vel være præsentabel, når man skal holde foredrag. 12 timer og en halv flaske hvidvin senere kunne mit liv bedst beskrives som titlen på denne quilt blok.

Drunkards Path. Fødderne gjorde ondt og jeg lider stadig under eftervirkningerne af et par glas hvidvin. Mest fordi Frk DM synes dagen starter kl 5 grrrr....

Og nu til noget helt andet:

Nogen insiterer på, at man her på øen skal spise brunsviger til fødselsdag og i andre festlige anledninger. Jeg er indvandret til Fyn for 2 år siden. Genetisk er jeg 50 % fynbo. Min mors familie har boet på øen siden før 16XX. Kulinarisk har det medført æbleflæsk (uden løg!), prossekage og selvfølgelig boghvedegrød. Men hun har *aldrig* og gentager ALDRIG serveret den fynske nationalkage: brunsviger til min fødselsdag. Faktisk blev hendes eneste eksperiment udi genren døbt "Betonkage med fernis". En af hendes meget sjældne kulinariske fiaskoer.

På arbejde fejre de alt fra jubilæer til børnebørn ved at servere brunsviger. En gærdej belagt med sukkersød remonce, der efter cirka 2 timer bliver tør som knækbrød. Det kan man ikke desværre se førend man har sat tænderne i. Total nedtur når man efter at have fyldt kaffekruset spotter brunsviger i kaffestuen og øjner muligheden for en koffeinsukkerrus inden retning af rapporter. Karius og Baktus har så evigt ret: "Vi vil ha' wienerbrød".
Men man skal jo være åben for andre kulturer og ikke foragte lokale tradition førend, de er afprøvet.

Opskriften er herfra. Brun farin blev erstattet med muscovadosukker og sirup med ahornsirup samt dejen langtidshævet. Mandens dom: "Den smager bedre end dem fra bageren og meget mindre af gær". Den er ok i begrænsede mængder omend den nu mere minder om det fynske koncept "kaffebrød".

6 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Og i Nordjylland spises brunsvigeren med flødeskum på. Det er så lige en tand for meget til mig ;-)

Britta sagde ...

tsk tsk tsk... Du KUNNE bare ikke lade være med at lave den om!

Farin, fru forsker, FARIN! Og ahornsirup er vist fra Canada og ikke fra Fyn...

Ja ja, manden kunne lide det, men han spiser jo også bacon til pandekagerne, ikk? ;-)

Men du har desvære ret - de bliver som sten på meget kort tid. Så de skal spises hurtigt ;-)
Den kagemand vi fik i onsdags havde været i en pose hele dagen, så den var dejlig blød som den skulle være.

christunte sagde ...

Uhm, ja, Brunsviger! Tror nu alligevel, jeg boede på Fyn ca. 5 år før jeg vænnede mig til det. Så bliver man til gengæld afhængig... Savner det vist stadig ind imellem, selv om jeg flyttede fra Fyn for snart 8 år siden.

Anne Thompson sagde ...

Jeg er også fra Nordjylland og er helt med på brugsvigeren med flødeskum til de fleste anledninger. Gerne pyntet med slik :-)

Jette sagde ...

Din stakkel, har du virkelig aldrig fået brunsviger til din fødselsdag, det får alle fynske børn altså, så Britta har fuldstændig ret, det er en brist i din opvækst, hvad kan det dog ikke føre til...:o))) Og det skal være med farin!!!!
Det må være derfor du har så stærke eftervirkninger af hvidvinen. Feltet er flot, og det skrider fint fremad.

Beate sagde ...

Ja, brunsviger skal spiser med det samme.