lørdag, april 25, 2009

Terapistrik

Tusind tak for kommentarerne. Hele ugen er gået med at ordne alt det praktisk fra bestilling af panserglas til laaange lister og fremskaffelse af dokumentation. En strikkeblog er faktisk en rigtig god ting. I arkiverne var der indtil flere brugbare billeder til dokumentation. Det værste er, som flere kommenterer, at der har været uindbudte gæster i huset, der har rodet uden respekt for den private ejendomsret... ÆV ÆV og atter ÆV

Ænder er blevet forsømt til fordel for strømpestrikning. Jeg er igang med at strikke et par efter Cat Bordhi's fantastiske New Pathways for Sock Knitters Vol. 1. Den bog er i samme kategori som Nancy Bush's bøger. Der er adskillige færdige opskrifter, men det, der gør den så suveræn er hvordan man tilpasser mønstre til individuelle mål og strikkefasthed samt alle de forskellige måder at lave udtagninger til vristen på. Ud fra de mål regner man tallene ud og konstruerer et grundmønster. Det er helt klart en bog for eventyrlystne strikkere, der vil designe selv eller have skræddersyede opskrifter. Nogle steder er teksten ikke helt logisk fordi vejledeninger er så generelle. De gælder nemlig alle opskrifter og man skal så selv sætte de rigtige værdier for ens mønster ind. Lommeregner og evnen til korrekt at regne om mellem centimeter og tommer er en fordel...

Jeg har taget omhyggeligt mål, tjekket strikkefasthed og regnet. Da hælen var færdigstrikket var der to valgmuligheder 1) Finde en med str 47 i sko og hang til pink eller 2) trævle op 15 cm og starte udtagningerne noget før... Regne, regne uuuuppps der var en regnefejl, hælen blev starter 5 cm for sent. Valget faldt på mulighed nr 2:


Det ser meget lovende ud og foreløbig passer den som fod i hose ;-)

Hvad er anderledes?

7 kommentarer:

Britta sagde ...

Jannik bruger str 47 i sko, men hans begejstring for pink er til at overse ;-)

Jette sagde ...

Utroligt, hvor ser det dog spændende ud med den måde at strikke sokker, griner... kunne lige se en mand i den farve.
Det ender måske helt ud at du kommer til at bo i Fort Knox, møg med de indbrudstyve!!!!

Efi sagde ...

Den ser faktisk ud til at være rigtig dejlig at have på den hæl på sokken, men str. 47 kan jeg desværre ikke klare - farven er ellers lige mig for tiden

Karin Grøn sagde ...

Hvor er det trist med jeres hus og indbrud. Det er utroligt at gøre sig til tyv for så lidt som sparepenge og troldekugler og den slags. Der findes jo sjældent store værdier og nye ting i et privat hjem. Midt i al alvoren kom jeg sådan til at grine af din forklaring af den pink sok str 47 Min søn kunne måske finde på det bare for at provokere de pæne nørder på Aalborg Universitet hvor han læser, men det skulle vist også kun være for det. Jeg kan i ånden se ham i softshelljakke, shorts, stikkelsbærben, pink sokker og sandaler- Ømt.

Tanterne, Charlotte sagde ...

Det ser da lovende ud - eller er der stadig et problem, med noget der er 'anderledes'?
Jeg kan kun se at hælen er meget anderledes end min til alle tider brugte timeglashæl.

Linda sagde ...

flot garn! Og meget mærkelig hæl, det bliver spændende at høre om hvordan den er at gå på.
Jeg tænkte på dig, da jeg stod hos den lokale troldekuglepusher, det er nu lige grovt nok at sortere i smykkerne!
kh Linda

Beate sagde ...

ha,ha,ha,,, ja min ungdom er til pink t-shirt og pinke underbukser, men hvis jeg tilbød ham hjemmestrikkede sokker i str. 47 med yndigt mønster, tror jeg nok han ville indlægge mig.>Løsningen blev jo fin.